Yahya: Hassan

Anmeldt af Ib Ahnfeldt-Mollerup

 

 

 

Yahya: Yahya Hassan

Gyldendal 2013

170 sider

Pris 200 kr.

Yahya Hassan er 18 år gammel, han er statsløs palæstinenser,
men han har et dansk pas. Digte står der på forsiden af bogen. Det ved jeg ikke
rigtig om det er, det er snarere knækprosa, men skrive det kan han, også så det
rammer helt inde i mit jeg. Det handler om ham selv, sådan som vi i vores
mareridt forestiller os, at en andengenerationsindvandrer opfører sig og
tænker. Det er kriminalitet, røveri, vold – og så mere kriminalitet. Man bliver
ramt af det her, han formår at føre poesien ind i den rappede tekst. Sproget er
meget fint ramt perkerdansk, og teksten er overalt sat med versaler. Jeg læste
den i en lang køre og har en fornemmelse af, at jeg skal læse den igen, kravle
ned i detaljen i stedet for at hæfte mig ved den spændende handling, for der er
meget, der fænger. Nu skal Hassan på forfatterskole. Gud (eller Allah) ved, om
de kan lære ham noget, for han er saftsusemig dygtig. Bravo Hassan bravo bravo.
Kom igen og vrid min fordomsfulde sjæl en gang mere rundt.

Guds ord

Anmeldt af Ib Ahnfeldt-Mollerup

 

 

 

Kari Hotakainen: Guds ord

Oversat af Birgita Bonde Hansen

Gyldendal 2013

320 sider

Pris 300 kr

Kari Hotakainen har skrevet flere romaner og har også fået
Nordisk Råds litteraturpris. Denne bog er lidt speciel, og det er positivt ment.
Finansanalytikeren, firma ejeren  Jukka
Hopeaniemi er strandet i Lapland, men skal et døgn senere optræde live på
morgen TV i Helsinki. Han kan ikke flyve derned på grund af vulkanudbruddet i
Island, han kan ikke fordrage tanken om at køre i tog med andre mennesker, så
han hyrer for en gigantisk sum sin afdøde fars chauffør til at hente sig i
Jaguaren og køre sig det lange stræk til Helsinki. Undervejs snakker de to
sammen, og det er en ordknap skæv og til tider morsom dialog. Hopeaniemi er
ikke noget socialt væsen, han afskyr at optræde på TV men har givet efter for
en overtalende journalist. På vejen tager de en blaffer op – han får en
presenning at sidde på i bilen.- og Hopeaniemi er hamrende uforskammet over for
blafferen. Hvordan TV transmissionen går skal man selv læse, den er morsom og
trist på én gang. Jeg ved ikke, hvem ellers der kunne skrive en bog som denne
og slippe godt fra det. Men Hotakainen kan, den har været en positiv oplevelse
at læse.

 

Gøgens kalden

Anmeldt af Ib Ahnfeldt-Mollerup

 

 

 

Robert Galbraith: Gøgens kalden

Oversat af Agnete Dorph Stjernfelt

Gyldendal 2013

480 sider

Pris 300 kr

Robert Galbraith er synonym for J.K.Rowling, der skrev alle
Harry Potter bøgerne. Hun har altså bevist sin skrivekunst og til overflod sin
imponerende fantasi.  Hun har også skrevet skønlitteratur: Den tomme plads, som er bedre end sit rygte. Nu viser hun, at hun kan skrive en god, solid, engelsk krimi, der bestemt er værd at læse. Vores helt er privatdetektiven, Afghanistan veteranen, etbenede og eksbokser Cormoran Strike, som er stor som et forbjerg og knivskarp i hjernen. Naturligvis er han på spanden økonomisk, har et forkontor og et bagkontor, hvor han
tilbringer sine nætter i en feltseng.  Ind i hans professionelle liv kommer Robin, en
sød og meget kompetent sekretær, der har taget dette job som et vikariat. En
celeber kvinde styrter ned fra en altan på tredje sal og dør. Politiet laver
virkelig en grundig efterforskning og kommer frem til, at det er selvmord.
Kvindens bror kontakter imidlertid vores privatdetektiv og beder ham se på
sagen, kvinden må være skubbet ud over kanten. Så går Cormoran i gang med
assistance af Robin og vender alle sten endnu engang. Bogen er spændende, og
den er uhyre velskrevet. Plottet er, som det kunne være af Agathe Christie. Hele set up’et er lidt amerikansk inspireret, men det fungerer. Vi elsker ham den etbenede Strike og Robin, og vi har en klar fornemmelse af, at der venter flere romaner med de samme agenter fremover. De er velkomne.

 

To brødre

Anmeldt af Ib Ahnfeldt-Mollerup

 

 

 

Ben Elton: To brødre

Oversat af Poul Henrik Westh

Turbulenz 2013

611 sider

Pris 350 kr.

Ben Elton har her skrevet en vanvittig stor og god roman,
som tager afsæt i hans egen familie og anvender historiske facts som baggrund
for fortællingen. Vi er i Berlin 1920. På den dag det nazistiske parti blev
stiftet, fødes tvillinger af en jødisk mor, to drenge, men den ene dreng dør
under fødselen. Et andet sted på sygehuset fødes en dreng, hvor den ariske mor
dør, og hendes dreng bliver adopteret af vores familie. De to drenge vokser nu
op sammen som brødre i Berlin, og de omgås en jødisk millionærdatter, den
skønne Dagmar og datteren af en jødisk uduelig rengøringskone, Silke. Vi får
hele det nazistiske forløb med. De lange knives nat, krystalnatten, indtagelsen
af Østrig, invasionen mod vest og felttoget mod Moskva. Og først og fremmest
jødehadet og den gradvist stigende forfølgelse af jøderne. De bliver forfulgt,
tæsket, bortført til KZ-lejre og gasset. Der bliver arbejdsforbud for jøder, og
vores mor, der er læge tager ulovligt jødiske patienter i behandling i sit
hjem. Faderen er musiker, ar arbejdsløs (naturligvis), og det går ham ilde. De
to drenge, hvoraf den ene er arier, er vidt forskellige, men de mager det
sådan, at de bedst kan tage vare på den skønne Dagmar. Hvad de gør og hvordan
de gør det skal man læse selv. Dette er uhyggelig, grum og rædselsfuld læsning,
som er nødvendig og fabelagtig velskrevet. Jeg sad med hjertet oppe i halsen,
da jeg læste dette her. Det er sand historie, det er kærlighed, det er en
litterær oplevelse. Læs den!

 

 

Blindebuk

Anmeldt af Ib Ahnfeldt-Mollerup

 

 

 

Arne Dahl: Blindebuk

Oversat af Anders Johansen

Modtryk 2013

488 sider

Pris 299 kr.

Dette er Arne Dahls tredje bog i serien om Europols
operative gruppe, Opcop. Paul Hjelm er stadig leder af gruppen, som denne gang
er ved at undersøge organiseret menneskehandel og international tiggeri af romatiggere.
Dette projekt kompliceres af, at den franske miljøkommissær ved sin sommertale
vil afsløre, at al benzindrevet biltrafik i EU i byer med mere end 10.000
indbyggere om få år skal forbydes. Kommissæren har kontakt med en gruppe i
Stockholm, der er tæt på at have udviklet et batteri til el-biler, der for at
oplades blot skal have erstattet elektrolytvæsken i batteriet for at kunne få
bilen til at køre videre. Der er mægtige interesser på spil her. Olieindustrien
vil gøre alt for at dette forslag ikke skal komme frem, og de har både en plan
a, en plan b og en plan c og så lige lidt flere planer i baghånden, hvis resten
skulle mislykkes. Få mennesker kender til dette batteriprojekt, og nøglen til
elektrolytvæsken er delt på tre mennesker. Hovedmanden myrdes på gaden i
Stockholm, og hans blod flyder ud over en romatigger. Denne har så muligvis også
forskerens mobiltelefon, der måske kan afsløre hans formel for elektrolyt
sammensætningen i bil batteriet. Det er kvalitet det her og spænding. Der er
mord, afpresning og solidt politiarbejde, hvor trådene fint samles og går op i
den sidste ende. Arne Dahl har altid været god, men jeg tror, at han aldrig har
været bedre end med denne.

En mand der hedder Ove

Anmeldt af Ib Ahnfeldt-Mollerup

 

 

 

Frederik Backman: En mand der hedder Ove

Oversat af Louise Ardenfelt Ravnild

People`sPress 2013

359 sider

Pris 300 kr.

Frederik Backman er svensk skribent og debattør. Dette er
hans debutroman, og den fortjener et stort publikum. Bogens hovedperson er Ove.
Han er 59 år, fyret fra et job hos en entreprenør, og han bor i et
villakvarter. Han er kvarterets skræk. Rethaverisk, pernitten, bitter, nærig.
Han laver regler og forbud i kvarteret, checker sorteringen i skraldespandene
dagligt, ser efter cykler, som ikke er i cykelskuret, noterer bilnumrene på
parkeringspladsen, de må kun holde der i 24 timer. Ove er enkemand. Hans delvis
lamme kone er død af kræft for nylig, så når han ikke går rundt og generer sine
naboer, polerer og olierer han bordplader og forsøger forgæves at tage sig af
dage. Ove kan alt med sine hænder, og så kører han Saab, det er vigtigt. Ind
flytter en IT nørd og hans iranske kone som hans naboer. Parvaneh hedder fruen,
som er højgravid. Hun kræver noget af Ove, er ligeglad med hans brokken sig, og
ud springer Ove som en brokkende, fåmælt, sur men hjælpsom mand. Vi lærer at
elske Ove. Bogen er vittig, sørgmunter og karaktererne er skarpt og præcist tegnet.
Sproget er let og fængende. Det er en dejlig bog, en ”feel good” bog, som bør
ligge under juletræet hos enhver mand  på en villavej. Man griner og græder af humor og rørelse.

 

 

 

Sandmanden

Anmeldt af Ib Ahnfeldt-Mollerup

 

 

 

Lars Kepler: Sandmanden

Oversat af Jesper Klint Kistorp

Gyldendal 2013

524 sider

Pris 350 kr.

Dette er Keplers fjerde kriminalroman om politikommissær
Joona Linna og om Jurek Walter, som er den intelligente og yderst intrigante
superskurk, som Linna tidligere har fået dømt til psykiatrisk forvaring og
fuldstændig isolation. En ung syg mand kommer vaklende hen over en jernbanebro,
og det konstateres, at han og hans søster forsvandt for mere end ti år siden,
og begge er erklæret døde. Den unge mand fortæller at søsteren lever, og at
sandmanden har hende, men han ved ikke hvor de har været i alle årene, det er
noget med et lukket rum og noget med, at bortføreren lugter af sand. Jurek
Walter, som bortførte de to må således have en eller flere medhjælpere på fri
fod. Søsteren må findes hurtigst muligt, idet hun formentlig er syg lige som
broderen og næppe ubehandlet vil have lang tid igen. Mere end ti år er længe at
være holdt som kidnappet. Hvorfor har Jurek ikke fået dem slået ihjel, som han
har gjort med så mange andre? Politiet bruger utraditionelle metoder i jagten
på søsteren samt Juris medsammensvorne. Det er en spændende bog, ingen tvivl om
det, men den er meget usandsynlig, men det gør vel ikke noget, når det nu er en
krimi. Jeg læste den med fornøjelse.

 

En hellig alliance

Anmeldt af Ib Ahnfeldt-Mollerup

 

 

 

A.J. Kazinski: En hellig alliance

Politikens forlag 2013

518 sider

Pris ikke oplyst

A.J. Kazinski er pseudonym for forfatterparret Klarlund og
Weinreich, og de har tidligere beriget os med særdeles spændende krimier. Det
er denne også lige fra starten. Eva Katz er vores hovedperson. Hun er
journalist men arbejdsløs, hvorfor hun har fået anvist arbejde i køkkenet i en
børnehave i Roskilde. Her møder hun en fem år gammel dreng, der har tegnet en
voldsom tegning med død og blod. Men Eva er ikke journalist for ingenting. En
mand findes skudt gennem munden ude i skoven, han var en kendnis og færdedes i
royale kredse, og politiet mener, han begik selvmord. Det tror Eva Ikke på, hun
mener, han var død, før han blev skudt. Nu begynder hun at grave i sagen. Hvad
var det for en mand? Han var onkel til den femårige dreng. På dødsaftenen var
han til middag på Amalienborg. Eva truer dette miljø med sin efterforskning, og
pludseligt har hun et kobbel af mordere efter sig. En lang flugt følger, hun
kan ikke komme i sit hjem, på et hotel spores hun af sin mobiltelefon, og hun
ender på et hjem for voldsramte kvinder, hvor hun heller ikke er sikker. Historien
er godt fortalt, kongehuset og kredsen omkring det udleveres som deltagere i
mange års kamp mellem demokrati og monarki, så også denne bog er lykkedes, selv
om jeg spørger mig selv, hvorfor Eva vil risikere sit liv for et problem, som
hun ikke har andel i.

 

 

 

I miles omkreds

Anmeldt af Ib Ahnfeldt-Mollerup

 

 

 

Ali Smith: I miles omkreds

Oversat af Ninna Brenøe

Tiderne skifter 2013

294 sider

Pris 299 kr.

Ali Smith har tidligere været finalist til Booker-prisen
samt til Orange prisen to gange og er blevet tildelt Whitbread-prisen for bogen
En fremmed flytter ind. Så Ali Smith kan skrive. Det viser hun også i denne bog,
som er finurlig i sin leg med ord og citater. Et ganske almindeligt
middagsselskab, en gæst, Miles, som ingen rigtig kender, og som viser sig at
være vegetar, men han forlader selskabet efter forretten, går op på første sal
og ind på et gæsteværelse, som har adgang til et badeværelse. På dette
gæsteværelse låser han sig inde og nægter herefter at sige noget eller at låse
op. Han stikker en seddel ud under døren, at han har vand, men han bliver snart
sulten. Han får mad skubbet ind under døren. Folk og nyhedsmedier samles neden
for hans vindue og hejser mad op til ham, og husets knap tiårige datter skubber
noter ind til Miles med fakta på: månen er 384.392 km. Fra jorden. Han bliver
på dette værelse i uger, måneder. Der er fire kapitler, som fortæller om
personer og hændelser med relation til Miles. Det er kringlet skrevet og man
skal holde tungen lige i munden, når man læser, jeg tror ikke, at jeg har fået
alle pointer med efter en gennemlæsning, men jeg må til det igen, for den
frister altså til det. Poetisk, legende, obskurt, sådan kan det gøres.

 

 

 

Nederste skuffe

Anmeldt af Ib Ahnfeldt-Mollerup

 

 

 

Vibeke Marx: Nederste skuffe

Modtryk 2013

262 sider

Pris 250 kr.

Vibeke Marx har et imponerende forfatterskab bag sig, og
denne bog fortryller ved sin afdæmpede men nærværende stil. Hovedpersonen
hedder Tine, hun læste oprindeligt medicin, men blev gravid og sprang fra medicinstudiet.
I stedet blev hun sosu assistent, og hun elsker sit arbejde med de gamle på
plejehjemmet. Privat er Tine genert, hæmmet i sin kontakt med andre mennesker, rødmer,
når hun siger noget, og hun lider af anoreksi. Hun er gift med Christian, og
sammen har de pigen Mejse. Vi hører om Tines hverdag, om de venner Christian
har, men som hun ikke rigtig deler, om hendes farverige, skaldede veninde, som
bare elsker Mejse og passer hende, når Christian og Tine skal noget. Midt i
bogen sker der noget. Tines lillebror begår en grusom forbrydelse, og Tines
indre styrke træder i karakter – hendes enmandshær siger Christian. Der kommer
nogle gnidninger på arbejdet, og Tine må tage nogle alvorlige beslutninger. Det
er en varm bog. Tine tænker og føler meget, og man læser den med fryd og glæde.
Men der er dramatik og hemmeligheder lige under overfladen, og Marx formår at
skabe en knude i min mave uden at pensle noget unødvendigt ud. Så dette er en dejlig
bog, må den få en stor udbredelse.