Krimi

Anmeldt af Ib Ahnfeldt-Mollerup

 

 

 

Peter Boe: Krimi

Hovedland 2013

279 sider

Pris 249 kr.

Peter Boe er idéhistoriker og lever af at skrive tekster.
Dette er hans anden roman. Den er ganske god. Det er ikke en traditionel krimi,
der starter med et mord, og så bliver det opklaret. Nej, jeg fortællerens
løbebane starter med at han går fra regningen på en café. Han tænker lidt over
det og kan ikke høre sin samvittigheds stemme, så på psykopatisk vis spørger
han sig selv, om stemmen vil komme, hvis han gør noget værre, og det gør han så,
men stemmen udebliver. Til sidst begår han mord. Jo, Jo, han bliver fanget, og
romanen starter med, at han sidder i Østjyllands fængsel og mediterer. Bogen er
først og fremmest velskrevet. Den er også spændende, men der går lidt lang tid,
før spændingen kommer op i omdrejninger. Jeg fortælleren er forfatter, han har
en idé om den omvendte krimi, men han har ikke fået noget udgivet, han fatter
det ikke, forlag efter forlag siger nej. Der må være noget galt med forlagene,
han tænker slet ikke på, at det er hans tekst, der fejler noget. Sådan er
psykopater. Men denne bog fungerer, jeg er slet ikke i tvivl om, at jeg kan
give den min bedste anbefaling

Dødelig medicin og organiseret kriminalitet

Anmeldt af Ib Ahnfeldt-Mollerup

 

 

 

Peter C. Gøtzsche: Dødelig medicin og organiseret kriminalitet

People´sPress 2013

454 sider

Pris 300 kr.

Peter Gøtzsche er ikke nogen hr.hvem som helst, han er
overlæge, professor, dr. med, leder af det nordiske Cochrane center på
rigshospitalet, hvilket er en international, uafhængig forskningsinstitution,
og han har en mission, han vil afdække medicinalindustriens grådighed og de
midler, industrien bruger for at tilfredsstille deres umættelige sult efter
profit. Derfor dette digre anklageskrift. Gøtzsche er en korsfarer, han har en
tro og han har et mål. Troen er industriens umådelige forbrydelser, og målet er
at gøre lægemiddelforsøg uafhængige af industriens interesser. Desværre har
Gøtzsche noget at have sin tro i. Lægemiddelindustrien globalt har en økonomi
på mere end 300 milliarder dollars, det er mere end langt de fleste landes
bruttonationalprodukt, så der er rigtig store interesser på spil. Lad det være
sagt med det samme, der er mange gode og virksomme lægemidler på markedet, som
vi bestemt ikke vil undvære, og det vil Gøtzsche heller ikke. Men når der med
lange mellemrum kommer et godt lægemiddel ud, så har fabrikanten syv år med
patent. Når dette udløber sidder flere lægemiddelfabrikanter på spring for at
overtage markedet med en billigere pris end originalproduktet, og de forsøger
at lave variationer af præparatet, som de hævder forbedrer det. Det er disse
processer, Gøtzsche angriber. Sikkerheden er for ringe, forsøg pakkes, så
svarene på effekten passer i firmaernes kram, forfattere og tidsskrifter
bestikkes, alvorlige, dødelige bivirkninger forties, og Gøtzsche dokumenterer
det hele. Et enkelt gigtmiddel dræbte mere end 120.000 mennesker på grund af
hjerteproblemer. De hyppigste dødsårsager i den vestlige verden er
hjertesygdom, kræft og på tredjepladsen kommer medicin. Det er uhyggeligt, men
sådan er det. Gøtzsche er velformuleret, han har en pointe, det er en nødvendig
bog, han har skrevet, må den få konsekvenser.

 

Projekt Rosie

Anmeldt af Ib Ahnfeldt-Mollerup

 

 

 

Graeme Simsion: Projekt Rosie

Oversat af Ninna Brenøe

Lindhardt og Ringhof 2013

376 sider

Pris 350 kr.

Her er en lille perle af en bog skrevet af en Australsk
it-konsulent, som hermed debuterer som romanforfatter. Bogen er stormet frem
gennem verden, er solgt til 40 lande og til filmatisering. Jeg kan godt forstå
hvorfor. Hovedpersonen i bogen er en 39 årig genetikprofessor ved universitetet
i Melbourne, som har det man kalder Aspergers syndrom. Han kan ikke klare
fysisk kontakt med nogen, han tænker og handler udelukkende logisk, har
ekstremt styr på sin skemalagte hverdag, spiser det samme hver uge dag for dag,
tirsdag er til hummer. Men han siger også, hvad han tænker, lige ud og klodset
formuleret. Men han er højt begavet og savner en kvinde at dele sit liv med.
Hvad gør man så, når man er Asperger? Man lavet et langt spørgeskema, som man
lægger ud på datingsider og fordeler blandt singler. Kvinden må ikke ryge,
drikke, arbejde i en bar, være upræcis, bruge make up, være vegetar osv. Men der
er ikke bid. Ind kommer Rosie. Hun falder igennem alle hans krav, er den mest
uegnede som livsledsager i hans liv. Men hun vil have hans hjælp til at finde
sin biologiske far. Så går jagten ind. Hun er fantastisk smuk, kan håndtere
hans kejtethed, og sammen indsamler de DNA til en faderanalyse. Det er pragtfuldt
det her, både morsomt og spændende. Personerne er tegnet skarp og troværdigt,
og som læser knuselsker man både professor Don og Rosie. Jeg nød hver en side
og slugte bogen i store mundfulde — velbekomme.

Og sådan blev det

Anmeldt af Ib Ahnfeldt-Mollerup

 

 

 

Maren Uthaug: Og sådan blev det

Lindhardt og Ringhof 3013

250 sider

Pris 250 kr.

Maren Uthaug er datter af en samisk far og en norsk mor. Hun
er opfostret i Danmark, så dette giver hende de allerbedste forudsætninger for
at skrive denne lille fine roman, som er hendes debut som romanforfatter.
Romanens fortæller er den elleveårige pige Risten, som er datter af en samisk
mor og en norsk far. De er bosat i det nordlige Norge, men ægteskabet knager i
furene, og det besluttes, at far skal tage Risten med til Danmark, hvor de slår
sig ned i Sønderjylland. Far finder en dansk kvinde at leve sammen med, Grethe,
og hun ønsker, at Risten skal kalde hende mor, og Risten bliver nu kaldt
Kirsten. Grethe udlejer kælderen i sit hus til vietnamesiske bådflygtninge, og
en forældreløs dreng med et umuligt navn knytter sig stærkt til Kirsten, de
kalder ham Niels. Men Niels falder i unåde og bliver sendt til København til en
onkel, som ikke er en onkel. Kirsten er knust, men bare rolig, de mødes igen
mange år senere. Kirsten tegner og bliver med tiden arkitekt, hun får en søn
Rod og beslutter sig til at rejse op og besøge sin mor, som hun ikke har set i
20 år. Som det er sagt, er dette en fin lille roman. Det er kampen
for at befri sig for Grethes omklamrende og dominerende væsen, og det lykkes, og
det er jagten på Rods egentlige rødder. Jeg har nydt hver en side og følt med
Kirsten i hendes frygt for de underjordiske dæmoner.

Politisk roman

Anmeldt af Ib Ahnfeldt-Mollerup

 

 

 

Lone Aburas: Politisk roman

Gyldendal 2013

144 sider

Pris 200 kr.

Lone Aburas har skrevet et par bøger før, som bestemt er
værd at læse. Nu kommer så denne lille politiske roman. Hovedpersonen er
Rebecca. Hun underviser i geografi, bor med sin utilpassede søn Oskar sammen
med tandlægen Robert og hans teenage døtre. De er ikke lykkelige nogen af dem.
Robert har en idé om at tage en illegal flygtning til sig, det bliver så Amir,
der har en tårnhøj uddannelse i sit hjemland, men nu må han gøre rent i en
grønthandel. Han går langsomt i hundene. Rebecca har et kikset trist seksuelt
forhold til sin overbo. Roberts ven Mark, som er noget så idealistisk omkring
flygtninge, ævler løs om revolutionære ideer og bringer unge udskud ind i
hjemmet, han mister sin kæreste, som har fået nok, og Roberts datter får i
dette miljø en spiseforstyrrelse og må indlægges. Oskar går det naturligvis
ilde. Dette er ikke nogen humoristisk roman. Den er sort, sarkastisk, og
politik i denne sammenhæng er bare noget vås. Rebecca formår som romanens
stemme at sømme middelmådighedens og depressionens tone fast til siderne. Den
er bestemt værd at læse.

Det godes pris

Anmeldt af Ib Ahnfeldt-Mollerup

 

 

 

Christian Tornbakke: Det godes pris

Lindhardt og Ringhof 2013

246 sider

Pris 300 kr

Christian Tornbakke er et pseudonym for en anerkendt
skandinavisk forfatter, siger forlaget. Hvem det er ved jeg ikke, men vi kan da
se på bogen. Det er en krimi omhandlende en kvindelig statsminister i Danmark
med et betydeligt drive. Hun er engelsk gift og har rod i privatlivet. Som ung
har hun levet livet vildt i USA med lak, læder, piske og kæder. Der blev
dengang taget billeder, og nu op til folketingsvalget bliver hun afpresset med
disse billeder, tag dit energiprogram af spisesedlen, eller billederne bliver
offentliggjort. Nøgleroman ? Ikke helt, men tæt på. Vores helt er en
detroniseret journalist, som skal finde ud af, hvem der afpresser og om muligt
få stoppet processen. Der er store interesser på spil, Rusland og den store,
planlagte gasledning. Krimien fungerer, der er tilpas med spænding, mord og
intriger i det politiske miljø, vold til husbehov og befriende lidt sex. Bogen
er velskrevet og letlæst, kunne udmærket være et hurtigt lille arbejde af en
rutineret forfatter. Men underholdt, det er man.

 

Forbandede yngel

Anmeldt af Ib Ahnfeldt-Mollerup

 

 

 

Anne –Cathrine Riebnitzsky: Forbandede yngel

Politikens forlag 2013

334 sider

Pris 300 kr.

Riebnitzsky debuterede som romanforfatter 2012 med romanen
Den stjålne vej, hvor handlingen var henlagt til Afghanistan. Det er ikke noget
tilfælde, forfatteren har arbejdet der dels som soldat, dels som konsulent for
udenrigsministeriet. Det var en glimrende bog. Det er denne så sandelig også,
derfor er den belønnet som vinder af Politikens romankonkurrence. I bogen er
der på overfladen en helt almindelig familie, som man følger. Mor
stemningssvingende maniodepressiv med flere selvmordsforsøg, far psykopatisk
voldsmand, der i raseriudbrud tæsker sønnen med et bælte og hvad værre er, mor
hjælper med at holde barnet. Hvad havde han så gjort, barnet, ingenting, han
var bare nærmest. Der er Ivan, den ældste søn, han søger ind til militæret og
kommer til Afghanistan, Lisa, som også finder trygheden i militæret og også
kommer til Afghanistan, Peter, som var bjergbestiger men efter en ulykke
mistede begge ben, så han er i kørestol, og endelig er der Marie, som spiller
på klaver og tegner, men som nu ligger hen på sygehuset efter et alvorligt
selvmordsforsøg. Det har været et helvede at vokse op i denne familie. Det er
Lisa, der fortæller historien til sin sidemand i flyet på vej hjem fra krigen.
Det er en stærk historie, og den er meget velfortalt, man læser og læser, gyser
og læser mere endnu, for man kommer ind under huden på disse børn, og de
forfulgte mig i mine drømme i dagene efter bogen.

 

Det handler ikke om lykke

Anmeldt af Ib Ahnfeldt-Mollerup

 

 

 

Signe Kierkegaard Cain: Det handler ikke om lykke

Møllers forlag 2013

244 sider

Pris 250 kr.

Signe Kierkegaard Cain fortæller os her noget om
depressioner, og hun ved, hvad hun snakker om. Dels har hun gennem flere år
selv taget antidepressiv medicin, dels har hun interviewet alle de kendte
mennesker i Danmark, der har gjort deres liv til videnskab og hjælp til
deprimerede mennesker, og endelig har hun læst en masse om depressioner, både dansk
og international litteratur. Antidepressiv medicin i dag er stort set det, man
kalder lykkepiller, det vil sige selektive serotonin reuptake hæmmere og
serotonin noradrenalin reuptake hæmmere. Disse navne betyder, at de nævnte
stoffer, som udskilles i nervestationerne ikke så let optages i nerven igen, og
dermed øges koncentrationen, og depression bedres. Det er en primitiv
forklaring, og formentlig er den heller ikke sand, det er meget mere kompliceret.
Medicinen hjælper ikke alle, og nogle får bivirkninger, manglende sex lyst,
problemer med at få orgasme og hos mænd impotens, og der er meget andet. Man
bliver ikke lykkelig af medicinen, men man er ikke så dybt nede og man bliver
ikke glad, bare ligeglad. Depression er meget udbredt i Danmark, og dette er
den mest sobre bog om emnet, jeg har set. Den bør læses af alle med depression
samt af deres nærmeste pårørende.

Evas sidste nat

Anmeldt af Ib Ahnfeldt-Mollerup

 

 

 

Øbro og Tornbjerg: Evas sidste nat

Politikens forlag 2013

320 sider

Pris 250 kr.

Dette er tredje bind i serien om Katrine Wraa, men den kan
sagtens stå alene, og det gør den på fornemmeste vis. De tidligere bøger: Skrig
under vand og Djævlens ansigt er begge anmeldt meget positivt her. Evas sidste
nat er en meget personlig bog for Katrine Wraa. Katrine er suspenderet fra
politiet, hun er stadig rystet over, at hendes far ikke er hendes biologiske
far, og hun kaster sig ud i at afdække historien om hendes forældre. Der er et
mord i Moskva, den danske journalist Jakob Wilder arbejdede sammen med offeret
på en meget kritisk og afslørende film om korruption, mord og meget lyssky
affærer i Moskvas samarbejde med Danmark. Et billede dukker op, som viser
Katrines mor, Eva, sammen med to mænd, hvoraf den ene er en kendt og højt
placeret superskurk i Rusland. Eva døde 20 år tidligere i et færdselsuheld i
Danmark, men var det nu også et ukompliceret uheld? Brikkerne passer ikke helt,
og Jakob og Katrine graver dybt. De bliver saboteret på mange måder, Jakobs
film må aldrig komme ud. Det er en drøn spændende bog, ikke spor usandsynlig og
meget velskrevet. Timerne med Evas sidste nat fløj af sted, vi har nogle
knaldgode krimiforfattere i Danmark, ægteparret Øbro og Tornbjerg hører til
her.

Dumpet. Det de ikke snakkede om

Anmeldt af Ib Ahnfeldt-Mollerup

 

 

 

Jacob Kokkedal: Dumpet. Det de ikke snakkede om

Mellemgaard 2013

133 sider

Pris 149 kr

Jacob Kokkedal er lærer. Han kan næsten ikke være andet, når
han kan skrive en så autentisk og måske også noget karikeret bog. Den handler
om folkeskolen, dens elever og dens lærere. Og de er rent ramt på kornet. Den
er hylende morsom i sin satire, vi får lærer-elevsamtalen mellem Abdul og hans
lærer. Abdul er skide ligeglad med hvad læreren siger og forlader samtalen
efter i smug at have neglet lærerens tegnebog. Vi får den udbrændte og udslidte
lærerinde, hvis undervisning er en katastrofe, men ingen griber ind, og så
fortsætter hun bare. Der er naturligvis også kontakter til hjem, og så er der
den udbredte snakkekultur med endeløse evalueringer, hvor de gamle lærere
sidder bagest i lokalet og bare lige skal have tiden til at gå til
tjenestemandspensionen. Jacob Kokkedal har skrevet satire før, og det kan han,
måske er det ikke verdenslitteratur, men han skal bare blive ved.