Kvinden der forsvandt

Anmeldt af Ib Ahnfeldt-Mollerup

 

 

 

 

 

 

 

 

Gillian Flynn: Kvinden, der forsvandt

Oversat af Charlotte A.E. Glahn

Gads forlag 2013

496 sider

Pris ikke oplyst

Dette er Gillian Flynns tredje roman, og den er bare
fremragende. Det er en psykologisk thriller, som er skruet eminent godt sammen
med et plot, der er både muligt og super spændende. Nick lever i et barnløst
ægteskab med Amy. Begge lyver de og bedrager, Amy som en decideret psykopat. På
deres fem års bryllupsdag forsvinder Amy, og der er lagt spor ud, som peger på,
at Nick har slået hende ihjel og smidt hende i floden. Har han det? Der kommer
meget offentlighed om det, hvor Nick bliver kaldt morder, og han bliver hængt
ud i pressen. Jeg vil ikke skrive mere om handlingen i bogen, den skal bare
læses for psykologien i den, for spændingen, for den fremragende historie og
suveræne måde, den er fortalt på. Hvis du køber den, er du fortabt for dine
omgivelser i flere timer.  Seks stjerner,
hjerter, kokkehuer til Gillian Flynn.

 

Intet sikkert abnormt

Anmeldt af Ib Ahnfeldt-Mollerup

 

 

 

 

Klaus Rifbjerg: Intet sikkert abnormt

Gyldendal 2013

128 sider

Pris 180 kr.

Klaus Rifbjerg kan skrive, det vidste jeg godt, men her viser han, at han kan skrive røven ud gennem tegnedrengen i baglommen. Det er så overvældende, at indholdet i det han skriver træder tilbage for måden, som han skriver det på. Morgen hedder den første novelle, det er fem linier med vrøvleord, første linie kommer her: unk flis erle murf tank tank tank goni vufferstål. Han er lige vågnet årle, har ikke fået ledningerne i orden til sine tanker, men det var hunden, der vækkede ham. Ja, hvad synes du, den ene tolkning kan være lige så god som den anden. Den sidste novelle hedder Aften, den er lige sådan, den ender med, at han sover. Ind i mellem er der 16 forståelige noveller. De er prægtigt fri for klicheer, fortalt fra et overskudslager af ord og vendinger og dejligt nede på jorden. Så det har været en ublandet fornøjelse at læse dette fra en mand på over 80 år.

 

Kunsten at være menneske

Anmeldt af Lisbeth Ahnfeldt-Mollerup

 

 

 

Lise Søelund: Kunsten at være menneske

Forlaget Campus Bindslevs plads 2013156 sider

Pris 149,50 kr.

Midt i alt dette Søren Kierkegaard hysteri dumpede ved et
tilfælde denne nys udgivne bog ned til mig. Jeg har aldrig forestillet mig, at
jeg skulle kunne begribe Søren Kierkegaard. Men her er bogen, som gør det
muligt for et ikke filosofisk menneske at få et indblik i denne danske udover
landets grænser berømte filosofs værker! Lise Søelund beskriver og forklarer
Søren Kierkegaards tekst i et letforståeligt og karskt sprog. Indimellem har
hun anbragt små udpluk af Søren Kierkegaards originale tekst. Således bliver
man også kendt med forfatterens specielle sprog. For mit eget vedkommende ville
jeg være fortabt efter kort tids læsning af originalen – så havde jeg ikke haft
Lise Søelund i hånden, ville jeg hurtigt være faldet fra! I tilgift får man 12
smukke gengivelser af Asger Jorns malerier, som start til hvert afsnit. Hvert
afsnit har sin farve, den er valgt efter den mest dominerende farve i maleriet.
Således er Lise Søelunds præcise aforismer i begyndelsen trykt i forskellige farver,
der går igen i apostroffer og sidetal. Læs bogen og I kan snakke med!

Søde tand

Anmeldt af Ib Ahnfeldt-Mollerup

 

 

 

Ian McEwan: Søde tand

Oversat af Claus Bech

Gyldendal 2013

400 sider

Pris 300 kr.

McEwan har skrevet dejlige bøger før, og nu har han gjort
det igen. Serena læser bøger i hobetal, og hun ville helst have læst litteratur
på Cambridge, men hendes mor overtaler hende til at læse matematik i stedet.
Hun fik kun en tredjekarakter, men et forhold til en ældre lektor skaffer hende
et job som kontormus hos MI5. Lektoren bryder med hende, men hun får alligevel
en opgave, hun skal kontakte en forfatter og tilbyde ham penge for at skrive
lige hvad han vil, idet MI5 forventer, at hans skriverier vil støtte den
vestlige verdens ideologi. Forfatteren Tom må ikke vide, at han er lakaj for
MI5. Naturligvis går det galt, Serena lander i sengen med Tom og de bliver
forelskede i hinanden. Bogen er virkelighedstro skrevet med et litterært
overskud, og den er både spændende og fængslende som såvel spionroman som
kærlighedshistorie. Tonen inden for MI5 er alle pengene værd. Personerne står
knivskarpt, lettere karrikerede, som var de tegnet af John le Carré. Det er en
bog, som jeg kun kan anbefale på det varmeste.

Dødens kunstner

Anmeldt af Ib Ahnfeldt-Mollerup

 

 

 

Chris Carter: Dødens kunstner

Oversat af Per Vadmand

Jentas 2013

400 sider

Pris 300 kr.

Chris Carter er psykolog og har studeret kriminel adfærd.
Han har tidligere udgivet tre roste kriminalromaner. Og hvad er så denne bog?
Det er en makaber historie med usømmelig omgang med lig. Først skal offeret
langsomt tortureres til døde, derefter skal det parteres og stilles an i stumper
med en ganske speciel betydning. Først går det ud over en anklager, som ligger
på det sidste af kræft, så en politimand og endelig en psykolog. Kriminalassistenten
hedder Hunter, og der kommer til at gå en del tid, før han fatter budskabet.
Hele plottet er langt ude, men ok, det er spændende nok, og også velskrevet, så
bogen føjer sig nydeligt ind i rækken af kriminalromaner, der udkommer i disse
år – i den bedre ende.

Mussolinikanalen

Anmeldt af Ib Ahnfeldt-Mollerup

 

 

 

Antonio Pennacchi: Mussolini kanalen

Oversat af Thomas Harder

Gyldendal 2013

448 sider

Pris 350 kr.

Her er en sprudlende familiesaga fra Italien, som kun en
italiener kan fortælle den. Den er fortalt med overskud og humor om Italiens
historie fra begyndelsen af 1900 tallet til efter anden verdenskrig. Alle de
fortalte hændelser er historisk korrekte, og det gælder også mange af de
mennesker, der optræder, men kernefamilien, som vi følger er, er fiktion. Denne
familie hedder Peruzzi, den er talrig med bedstefar og bedstemor, deres børn,
svigerbørn og børnebørn. De er fæstebønder i omegnen af Venedig men bliver
snydt af herremanden og flytter ned til de Pontine malariabefængte sumpe på højde
med Rom. Her har et storstilet projekt været i gang med at dræne sumpene og
føre vandet væk gennem Mussolinikanlen. Det er et hårdt arbejde med et ringe
udbytte, men der er ikke noget piv i rækkerne, de pløjer med okser og sælger
den traktor, de får. Naturligvis er familien fascister, sortskjorter, der varmt
støtter Mussolini, som også har besøgt dem engang før han blev Duce. Vi får
krigene ind på livet, Etiopien, Mussolinis besættelse af Grækenland, de
allieredes besættelse af Italien, og først og fremmest får vi en masse at vide
om italienere. Bogen er fængslende morsom og spændende, bare al historie kunne
skrives som den. Man klukker og engagerer sig, fryder sig over at forfatteren
erkender, at han er kommet til verden for at skrive denne bog, den er lykkedes
bare så det brager.

Faldvand

Anmeldt af Ib Ahnfeldt-Mollerup

 

 

 

Mikael Niemi: Faldvand

Oversat af Anders Johansen

Modtryk 2013

301 sider

Pris 299 kr.

Kan du lide katastroferomaner, så er her buddet på den
næste, du skal læse. Forfatteren bor i Nordsverige, er prisbelønnet for sin
seneste bog, og denne maler i den grad en katastrofe frem, som sætter sig på
nethinden. Vi er i Nordsverige. Det har regnet i måneder, og Luleelven svulmer
op og går over sine bredder, idet den sprænger dæmninger og broer. Den falder
som en høj mur af vand ned gennem elvens forløb, og den tager alt med sig i sit
lange forløb til den Botniske bugt. Broer og dæmningsrester, mudder, beton,
sten, biler huse og træer samt mennesker. Som en tsunami hærger den hele
flodsengen og dens bredder. Vi følger nogle mennesker, som kommer i klemme i
forløbet. Der er gode mennesker, gravide kvinder og slette menneske. Nogle
overlever med en umenneskelig indsats, Andre går til i syndfloden. Bogen er
spændende, næsten som et billedværk, man ser det hele for sig mens man læser.
Og man kan næsten ikke rumme det, det er alt for voldsomt, men en god
katastroferoman det er det.

 

 

 

 

 

En tid til at dø

Anmeldt af Ib Ahnfeldt-Mollerup

 

 

 

Morten Hesseldahl: En tid til at dø

Modtryk 2013

308 sider

Pris 299 kr.

Morten Hesseldahl er kulturdirektør i DR og har flere
romaner på samvittigheden. Denne bog er således fjerde bog i hans
årstidskvartet. Individet er i centrum, placeret midt i en international konflikt
med udgangspunkt i et afrikansk land, Abu Sidre. Dette land har været fransk
koloni men har de seneste mange år været ledet af en diktator. Der er nu oprør
i landet, og diktatorens to sønner, som er vidt forskellige, strides om, hvem
der skal efterfølge faderen. Der er uudnyttede naturressourcer i landet, og en
dansk bank har besluttet at låne penge til oprørerne til våben. Her kommer Kasper
ind i billedet. Han er feltpræst men fyret, da han velsignede våbnene i Afghanistan.
Hans bror er medstifter og medejer af den gavmilde bank og ansvarlig for lånet
til Abu Sidre, men han forsvinder og Kasper må som arving gå ind i bankens
bestyrelse og stå for lånet. Bogen er spændende, der er action i den med
lejemordere og intriger, og spørgsmålet er hele tiden, kan og skal man blande
sig i andre landes interne problemer. Uden banklånet vil oprøret blive slået
ned. Men først og fremmest er det en spændingsroman, som bestemt ikke er ueffen.
Jeg har absolut nydt at læse den.

 

I en anden mands grav

Anmeldt af Ib Ahnfeldt-Mollerup

 

 

 

Ian Rankin: I en anden mands grav

Oversat af Søren K Barsøe

Klim 2013

432 sider

Pris 299 kr.

Rankins Rebus bøger er legendariske. Kriminalinspektør Rebus
er gået på pension. Men lige nu er han tilknyttet en lille gruppe, der
efterforsker uopklarede sager. John Rebus er en klassisk detektiv-type. Han er
nusset i tøjet, stinker af cigaretrøg og myntepastiller, der skal dække over lugten
af øl. Han er ingen holdspiller, går sine egne veje og viger ikke tilbage for
at bøje loven, når det er hensigtsmæssigt. Lige nu forsvinder en ung pige i
nærheden af en skotsk hovedvej. Rebus kæder det sammen med en række unge piger,
der er forsvundet på den vej i løbet af de sidste 10 år eller så. Så Rebus slår
sig sammen med sin tidligere makker i politiet, hægter sig på notoriske
slyngler i den kriminelle verden, og han vil finde ud af, hvad der er sket med
disse piger. Naturligvis kommer han på kant med alle, forbrydere som kolleger,
men hans mavefornemmelse vinder til slut. Det er en spændende bog, en herlig
bog, en ægte Rebus-bog, som kun Rankin kan skrive den. En eneste anke,
slutningen er for tynd, jeg vil have mere gods i den, men det kan jeg så
fantasere mig til. Den er værd at købe, hvert et ord af den.

Hvor blev du af Bernadette

Anmeldt af Ib Ahnfeldt-Mollerup

 

 

 

Maria Semple: Hvor blev du af Bernadette

Oversat af Johnny McCoy

Gads forlag 2013

320 sider

Pris 279 kr.

Jeg tror, dette er den mest sprudlende bog, jeg har læst i
år. Det er en kronologisk collage af e-mails, breve, dokumenter af alle slags
omhandlende Bernadette og hendes familie. Bernadette er en prisbelønnet
arkitekt, der kun har tegnet et hus. Nu er familien flygtet til Seattle fra LA,
efter at hendes hus er blevet revet ned. Nu bor de i en faldefærdig nedlagt
pigeskole, og Bernadette tegner ikke mere. Hendes mand Elgie er Microsoft-boss,
og økonomisk mangler de ikke noget. Efter flere aborter fik Bernadette endelig
en pige, Bee, som havde en medfødt hjertefejl, der krævede flere operationer,
men nu er Bee rask og er et vidunderbarn på 15 år. I belønning for pigens
enestående præstationer i skolen ønsker hun sig en rejse til Antarktis. Nu
kommer komplikationerne. Naboens hus falder sammen, og naboen giver Bernadette
skylden. Elgie mener, at Bernadette er syg og skal tvangsindlægges på en
psykiatrisk klinik. Elgie har en affære med sin assistent. Det ender med, at
Bernadette flygter alene til Antarktis – og forsvinder. Nu vil Bee finde hende.
Bogen er hylende morsom, rørende, fængslende og jeg har tabt mit hjerte til
den. Fantastisk, at man kan lave noget så vedkommende med en collage af
artikler og breve. Bravo, bravo, bravo.