Huckleberry Finn

Anmeldt af Ib Ahnfeldt-Mollerup

 

 

 

Mark Twain: Huckleberry Finn

Oversat af Ole Storm

Gyldendal 2012

314 sider

Pris 350 kr.

Dette er en af Amerikas store klassikere, skrevet i 1885 med
en handling henlagt til ca. 1835, hvor racismen og slaveriet i sydstaterne var
helt i orden, og bogen blev da også forbudt i visse dele af USA, negrene blev
jo omtalt som gode mennesker med en moral og ikke som umælende dyr. Vores helt Huckleberry Finn er en knægt, som er stukket af fra sin fordrukne far og finder sammen med den bortløbne negerslave Jim. De kaprer sig en kano og en tømmerflåde på
Missisippi og flyder med strømmen om natten, hvor risikoen for at nogen opdager
negerslaven er mindst. De oplever utallige eventyr på deres rejse, hvor de i
øvrigt lyver så grundigt, at de ikke kan finde ud af deres egne historier og
stjæler, når der er noget, de har brug for. Det ender med, at Jim bliver taget
til fange, og det er alle pengene værd at opleve, hvordan han skal befris.
Dette er en livgivende roman, den er spændende, morsom, rørende, trods alderen
en virkelig god bog.

 

 

Hippie 2, Den sidste sommer

Anmeldt af Eline Andersen

Peter Øvig Knudsen: Hippie 2, Den sidste sommer
Gyldendal 2012
Sider 645
Pris 349,95

Så kom den sidste sommer – som Øvigs bind 2 om hippiekulturen  så sigende hedder.

Jeg har længe skullet tage tilløb til at læse denne bog – fordi det netop er den sorte side af hippiekulturen, som er omdrejningspunktet. Og efter første bind havde jeg stadig blomster i håret og bare tæer.

Jeg forlod hippierne i Thylejren på et fællesmøde, og hvor der var ulmende skygger i den visionære optur. Bogen er sort, det er de mørke sider af hippiekulturen, som her rulles på dag for dag. Det er én stor, kollektiv nedtur – et skidt, syretrip hvor vold og afmagt spiller ind.
Hippiernes glade budskab om fred og kærlighed afløses af blodige besættelse og kamp mod de jyske bønder og fiskere samt ordensmagten. Nu er det angsten, der styrer bevægelsen frem mod vanviddets afgrund og det ender i både selvmord og drab.
Interessant og lærerig læsning – men absolut ikke en festlig bog om svunden tid. Det er det uundgåelige sorte kapitel om bagsiden af Hippiekulturen. Bogens store samling af fotos er super god og tankevækkende.

Frisk fisk til Inkaen

Anmeldt af Eline Andersen

Klaus Rothstein: Frisk fisk til Inkaen
Tiderne skifter 2012
Sider: 188
Pris 200 kr

Løb er helt naturligt. Og løb i det lange løb er en helt speciel disciplin, som ikke blot er et spørgsmål om at flytte fødderne – skridt for skridt. Det er en refleksion – det er en mental udfordring – det er en kulturel institution – og det er dybt fascinerende.
Forfatteren, Klaus Rothstein, kommer med en udgave 10 år efter den første gang så dagens lys. Bogen består af 42 essays, ét for hver kilometer i et maratonløb. De sidste 175 meter er ikke beskrevet i bogen.  Dem kan man ikke læse sig til. De skal løbes.
Jeg har tidligere løbet Haruki Murakamis bog, ”Hvad jeg taler om, når jeg taler om at løbe” – igennem – og den minder lidt om de friske fisk fra Rothstein – som vel og mærke var først med at skabe en relation mellem løb og det reflekterende essay.
Friske fisk er absolut en essaysamling, som bør læses – som inspiration, som refleksion og som et velskrevent bidrag til de efterhånden mange bøger, der handler om glæden ved at løbe.

Narrenes fest

Anmeldt af Ib Ahnfeldt-Mollerup

 

 

 

James Lee Burke: Narrenes fest

Oversat af Ole Lindegård Henriksen

Hovedland 2012

520 sider

Pris 299 kr.

Kun få kan som Lee Burke skrive en spændingsroman på mere
end 500 sider, uden at den er en side for lang. Han har skrevet flere, men
denne er hans tredje med sherif Hackberry Holland, og den er virkelig, virkelig
godt selskab. Holland er en midaldrende tidligere dranker, hvor han havde sin
gang på bordellerne, men nu er han en helt igennem retskaffen og ædruelig mand.
Han er sherif i en lille by i Texas tæt på den Mexicanske grænse, og han er plaget
af minderne, hans kones død 11 år tidligere, krigen i Korea, og han kan ikke
rigtig styre sine følelser for sin mange år yngre, kvindelige og særdeles
handlekraftige vicesherif Pam. Grundtonen i bogen er dyster. Det tordner og
regner konstant og det inde midt i Texas ørken. Her er skurke i massevis, rigtige
skurke, der torturerer først og dræber bagefter. Holland håndterer dem med
finesse, for skurkene kan ikke enes, så de kan spilles ud mod hinanden. Det
store spil er narko mod våben til Mexico, men der er andre agendaer, flygtninge
over grænsen til USA, som hjælpes af den helgenagtige Magdalene, en kinesisk
enlig kvinde, som i den sidste ende godt kan håndtere en cal 38. Det har været
herligt at læse denne bog, den fænger, er velskrevet og spændende, jeg ville
ønske, at jeg ikke havde læst den, så jeg havde den til gode.

Pesten

Anmeldt af Ib Ahnfeldt-Mollerup

 

 

 

Albert Camus: Pesten

Oversat af Hans Peter Lund

Gyldendal 2012

383 sider

Pris 300 kr.

Endnu en klassiker er udkommet på Gyldendal. Pesten kom i
slutningen af fyrrene, og forlaget siger, at den er inspireret af tyskernes
besættelse af Frankrig. Historien udfolder sig i Oran, en kystby i Algeriet, og
fortælleren, vores helt, er lægen Rieux. En dag opdager Rieux, at der ligger en
død rotte i hans opgang. Det bliver til mange døde rotter, der søger ud fra
deres gemmer og dør i det offentlige rum. Samtidig begynder sygdomstilfældene
at komme. I Starten er der usikkerhed om diagnosen, men efterhånden må lægerne
konstatere, at det er pest. Der kommer feber, patienterne plages af store, ømme
kirtler, der er hårde som træ, og med månederne, der går, kommer symptomer på
lungepest. Der er mange døde, hundreder hver uge, og de syge isoleres på
lazaretter, de døde begraves i massegrave. Byen lukkes, der kommer knaphed på
alt, og der opstår et sortbørsmarked. Det hele er meget detaljeret og
realistisk fortalt, det er grumt, men sådan har det været, når pesten har
hærget. Camus var den store eksistentialist, og pesten var et af hans
hovedværker. Det er bestemt fortjent.

 

Blid er natten

Anmeldt af Ib Ahnfeldt-Mollerup

 

 

 

F. Scott Fitzgerald: Blid er natten

Oversat af Viggo Hjørnager Pedersen

Rosenkilde og Bahnhof 2012

413 sider

Pris 299 kr.

Denne roman blev udgivet i 1934 ni år efter Den store Gatsby,
og det er endnu en historie om forfald, svigt og ungdom, der er blomstret af.
Det er en pragtfuld roman. Den foregår i 1920erne ved middelhavskysten, hvor
vores hovedperson, den charmerende psykiater Dick Diver lever det søde liv. Han
forelsker sig i den underskønne og rige Nicole, der er psykiatrisk patient
efter at være blevet misbrugt af sin far. Historien er meget personlig for
forfatteren, der selv blev gift med en skizofren kvinde og som ligesom Diver i romanen dykker ned i alkoholens tåger, når det hele bliver for svært. Det er en kærlighedsroman, der er betagelsen, begæret, angsten for at miste, jalousien, alle facetter af
kærligheden, og da den køler af, er der forfaldet – alkoholen, der også tager
Divers interesse for psykiatrien og sender ham ud på en rutsje tur. Romanen
udkom oprindeligt i to udgaver, en kronologisk brudt udgave og en tidsmæssig
lineær. Denne udgave er loyal over for forfatterens første udgave, og det
fungerer fint. Det er ikke uden grund, at denne bog er blevet en klassiker.

 

 

 

 

 

Helakyrierne

Anmeldt af Ib Ahnfeldt-Mollerup

 

 

 

Kamilla Nordenbak Skaarup: Helakyrierne

PrintXpress 2013

323 sider

Pris 249 kr.

Her er en helt fin og ganske anderledes kriminalroman. Vi
kender morderne og deres metoder, vi kender også opdagerne og følger dem tæt,
og alligevel er vi spændte på, hvad der sker. I en terapigruppe for voldsramte
kvinder opstår ideen at hævne sig på voldsmændene, og det gør så de fire
initiativrige piger. Noget så eftertrykkeligt. Hævnmotivet står stærkt, men for
nogle af pigerne er det ikke det eneste motiv. Der er ligefrem en lyst og en
trang til at dræbe, så mændenes vold overdrives for at retfærdiggøre hævnen. I
offentligheden får opdagerne en fornemmelse af, at det kan være kvinder, der
står bag mordene og døber gruppen helakyrierne, Hel for dødsgudinden sat sammen
med valkyrierne. Jeg sidder og niver mig i låret for at minde mig om, at jeg
ikke går ind for dødsstraf, det skal jeg huske, og alligevel siger en stemme i
mig: Det har du fandme fortjent dit udyr, så kan alle andre voldsmænd lære det.
Det bliver til mange mord, seriøst udtænkt og udført, så det bliver svært at
finde morderen. Det synes politiet også, at det er. Men jeg har nydt bogen og
dens plot. Det er en forfatter, som jeg gerne vil se mere fra.

Dragetid

Anmeldt af Ib Ahnfeldt-Mollerup

 

 

 

Carol Birch: Dragetid

Oversat af Mich Vraa

Lindhardt og Ringhof 2012

320 sider

Pris 300 kr

Carol Birch kan fortælle historier. Hun har nu udgivet 11
romaner og er naturligvis prisbelønnet. Denne er hendes første roman på dansk,
og den er vildt underholdende. Den første del af bogen foregår i Londons slum i
1857 på bredden af Themsen, helt i Dickens stil. Vores helt Jaffy på otte år
møder en dag en tiger midt på gaden. Han vil stryge den på næsen, og tigeren
kvitterer ved at tage Jaffy op i sin mund. Tigerens ejer får ham befriet og
åbner for et nyt landskab for Jaffy. Han er dyrehandler, og Jaffy begynder nu
at arbejde i handelen. Det tilfredsstiller ham imidlertid ikke, han vil til
søs, så sammen med sin et par år ældre ven Tim påmønstrer han et
hvalfangerskib. De sejler til stillehavet, og jo de fanger hvaler, vi får det
nok så nydeligt beskrevet, der er gået helt Moby Dick i historien. Men der er
også en anden agenda for turen. De skal fange en levende drage og tage dem med
på skibet hjem. Det går ikke let for sig. De forliser, og vi får alt for detaljeret
beskrevet rædsels ugerne i hvalfangerbåden, men jeg hænger ved, de skal da for
pokker reddes og komme hjem til London – nogle af dem. Bogen er ordrigt
fortalt, den bygger delvist på faktiske hændelser, og samlet set fungerer den
som en god skrøne. Så jo, Carol Birch kan fortælle historier.

I skjul af skyggerne

Anmeldt af Ib Ahnfeldt-Mollerup

 

 

 

Helene Tursten: I skjul af skyggerne

Oversat af Charlotte A.E. Glahn

Lindhardt og Ringhof 2012

254 side

Pris 300 kr.

Helene Tursten er en rutineret krimiforfatter. Hun
debuterede i 1998, og det er blevet til nu 10 bøger med kriminalinspektør Irene
Huss. Irene Huss er en sympatisk efterforsker. Hun er ikke fraskilt, ikke
alkoholiseret, hun er teamarbejder og lykkeligt gift med sin Krister, der i
denne bog netop har startet sin egen restaurant. Det er en barsk bog denne her,
for den foregår i det kriminelle miljø, hvor man bare brænder ens fjender af i
levende live, accepterer mord og insisterer på selv at hævne fornærmelser eller
mord på folk i egne rækker. Krister bliver udsat for pres til at skulle betale
beskyttelsespenge for sin nye restaurant, ellers vil det gå ud over hans
familie, og for at sætte trumf på, sprænger de lige en bombe under han bil. Så
må Huss familien gå under jorden, og Irene må få skovlen under disse banditter.
Det er en god bog denne her. Den er blottet for billige effekter, fortæller så
nøgternt, hvad der foregår, så man tror det er den reneste sandhed, og den er
spændende. Det er godt at Helene Tursten fik gigt og måtte udskifte
tandlægeboret med en computer.

Himlens fange

Anmeldt af Ib Ahnfeldt-Mollerup

 

 

 

Carlos Ruiz Zafon: Himlens fange

Oversat af Iben Hasselbalch

Lindhardt og Ringhof 2012

304 sider

Pris 300 kr.

Zafon har tidligere udgivet to bøger på dansk, Vindens
skygge og Englens spil, de var begge glimrende og er anmeldt på denne blog. Her
har vi så tredje bind i serien, der mest foregår i Barcelona i 1957. Men der
bliver sprunget en del i tiden både frem og tilbage. Vi er i den kendte
antikvarboghandel, hvor medhjælperens historie rulles op. Det er taget direkte
fra Greven af Monte Christo, hvilket forfatteren er fuldt bevidst om. Så den
fængslede slipper løs, men han har problemer med papirer, da han skal giftes.
Alting løser sig naturligvis, og vi kommer igen en tur i de glemte bøgers
kirkegård. Det er ikke, som om Zafon har de store ting på hjerte i denne bog,
men det, han ikke har på hjerte, skriver han godt, og bogen er godt selskab, så
har man læst de to første bøger, bør man unde sig at læse denne også.