Operation da Capo

Anmeldt af Ib Ahnfeldt-Mollerup

 

 

 

Hanne Bech Hansen: Operation da Capo

Lindhardt og Ringhof 2011

256 sider

Pris 300 kr.

Hanne Bech Hansen har tidligere været politidirektør, og hun
debuterede i sin pensionisttilværelse i 2010 med krimien Lasten. Det var ikke
verdensklasse, men det var en god krimi, slet ikke dårlig, og den havde som
omdrejningspunkt begæret. Nu foreligger andet bind i en planlagt trilogi, hvor
motivet denne gang er hævn. Den gennemgående detektiv Malika blander sig i alt
det, der slet ikke er hendes bord, og bliver følgelig sendt på orlov. Det
stopper hende ikke i at blande sig, og man må sige, at hun har held i sprøjten,
får spottet de rigtige onde og de hotte steder. En Ung Iraker vil have hævn.
Hans bror blev skudt i Basra, og han mener, det danske politi stod bag. Så nu
skal der skabes frygt blandt danskerne med terror mod det danske politi. Det er
dygtigt lavet, dygtigt konstrueret, tingene går op og man læser bogen spændt,
hvad et det for terror, denne lille Irakiske gruppe vil lave, og hvordan
slipper de fra det? Jeg synes, at Hanne Bech Hansen slipper bedre fra denne bog
end fra den første, den er en fornøjelse at læse, og jeg ser trygt frem til
sidste bind i trilogien.

Død på kredit

Anmeldt af Ib Ahnfeldt-Mollerup

 

 

 

Louis-Ferdinand Céline: Død på kredit

Oversat af Marianne Lautrop

Vandkunsten 2011

521 sider

Pris 350 kr.

Céline var en af Frankrigs betydeligste forfattere i det
tyvende århundrede. Han deltog i første verdenskrig, blev såret og hjemsendt,
hvorefter han slog sig ned som fattiglæge i Paris. Céline var fanatisk
antisemit, men han var ikke nazist. Efter anden verdenskrig måtte han flygte
til Danmark, hvor han boede nogle år, før han vendte tilbage til Paris. Han
døde i 1961. Marianne Lautrop har oversat flere af hans værker til dansk i
fremragende oversættelser, og i Død på kredit gør hun det igen. Bogen kom i
Frankrig i 1936, men denne er den første udgave på dansk. Vores antihelt hedder
Ferdinand. Han er en ung dreng fra usle sociale kår i en gyde i Paris, og han
kommer altid galt af sted, bliver udnyttet og beskyldt for tyveri. Helt rent
mel i posen har han nu ikke, hvis sandheden skal frem. Efter skolen kommer han
på et børnehjem i England, hvor han nægter at sige et ord, og derefter hjælper
hans onkel ham til en ulønnet stilling hos en bindegal opfinder og redaktør.
Penge er der ikke nogen af, så, de hutler sig igennem ved en stribe numre og
svindel. Man kommer aldrig til at elske Ferdinand. Han er mut, indesluttet, og
til trods for de mange tæv og skældsord er han ikke nogen sød dreng. Men bogen
sprudler i sit sprog, korte sætninger med alle sprogets værste gloser i lange
ture af falbelader, man kan kun beundre oversætteren. Man bliver fanget i det
her univers – og før man ved af det, er der gået et par timer.

 

 

Lydia

Anmeldt af Ib Ahnfeldt-Mollerup

 

 

 

Monica Ali: Lydia

Oversat af Vibeke Houstrup

Lindhardt & Ringhof  2011

291 sider

Pris 300 kr.

Dette er Monica Alis tredje roman, og selv om det ikke er
stor litteratur, fanger bogen sin læser med en ganske god underholdningsværdi.
Tænk nu hvis, altså bare for tankens skyld, hvis altså prinsesse Diana ikke var
død ved et trafikuheld, men i stedet havde valgt at træde ud af rollen som prinsesse
og starte et helt nyt liv i et andet land under en falsk identitet. Det er det,
som hun gør i denne bog, hun bliver til Lydia, som passer hunde på et
dyreinternat i en lille amerikansk flække. Naturligvis savner hun sine børn, og
det er heller ikke så let altid at skulle lyve om sin fortid, men det kan hun
forlige sig med. Nu sker der det helt vildt usandsynlige, at en paparazzi
fotograf og journalist dukker op i den lille flække og mener at kunne genkende
Diana. Det vil han lave et stort scoop ud af, der er for ham mange penge i den
nyhed. Diana lugter lunten, og hvordan hun tackler det, skal man selv læse.
Bogen er pænt elementært spændende, og det er sådan, man skal læse den – som spændingsroman, og så indeholder den noget om paparazzikulturen, som er interessant. Så en vinterdag ved pejsen med denne bog er ingen dårlig ide.

Undskyld mit franske

Anmeldt af Ib Ahnfeldt-Mollerup

 

 

 

Bjørn Bredal: Undskyld mit franske

Gyldendal 2011

108 sider

Pris 149 kr.

Bjørn Bredal ved noget om Frankrig, om fransk sprog, kultur,
politik og om franskmænd sådan generelt. Det delagtiggør han os i i denne lille,
kloge og morsomme bog. Bredal skriver klummer til Politiken om Frankrig, og ved
det sidste Tour de France skrev han en lille artikel dagligt under løbet, og
det er disse artikler, som vi får her. Han kommer vidt omkring, Bredal,
økonomisk krise, fransk moral og individualisme og det store spøgelse:
Globaliseringen, som ingen i Frankrig kan lide. Der er også noget folkekarakter
i det belyst ved sagen om Dominique Strauss-Kahn og hans seksualitet set fra
Amerikansk side og set fra Fransk side. Der er både kærlighed til Frankrig i
det, vi får serveret, og kritik, men det er skarpt spiddet og morsomt. Så er du
bare lidt frankofil, så skal denne bog stå på ønskesedlen til jul.

1Q84 bog 2

Anmeldt af Ib Ahnfeldt-Mollerup

 

 

 

Haruki Murakami: 1Q84 bog 2

Oversat af Mette Holm

Klim 2011

372 sider

Pris 349 kr.

For at få glæde af denne bog skal man have læst bog 1, som
det var en udelt og stor fornøjelse at læse. Bog 2 starter, hvor bog 1 holdt
op. Fortællingen veksler mellem matematiklæreren og forfatteren Tengo og
kampsportsinstruktøren og lejemorderen Aomame. De er to kræfter, der drages mod
hinanden efter en kort kontakt i tiårsalderen, og deres forhold er en smuk kærlighedshistorie.
Aomame skal slå lederen af en religiøs sekt ihjel, den leder, der er far til
den billedskønne 17 årige Fukaeri, som forsvandt i bog 1. Nu dukker Fukaeri op
igen og flytter ind hos Tengo, hvor hun holder sig skjult for alle andre. Vi
hører meget mere til Little People og luftpupper. De hører til i en anden
virkelighed i tiden 1Q84, som, er samtidig med men forskellig fra 1984. De, der
lever i 1Q84 kan se to måner, og nogle kan udgøre en passage for Little People.
Little People er en kraftig magtfaktor, der synes at høre til i et tredje
univers, men som griber ind i både 1Q84 og 1984. Man skal holde tungen lige i
munden, men Murakami har altid haft en livlig fantasi. Bogen indfrier til fulde
de forventninger, jeg havde til den, den er en fryd at læse, og jeg er kommet
til at holde af de der figurer. Synd og skam at vi skal vente til d. 29.8 2012,
før vi får afslutningen på denne historie.

 

Genfærd

Anmeldt af Eline Andersen

Jo Nesbø: Genfærd
Modtryk 2011
456 sider
Pris 299,95

Holy Harry! Jo Nesbøs seneste krimi om Harry Hole topper spændingsniveauet. Efter tre års tavshed vender Harry Hole tilbage til Norge fra Asien. Der er en sag, han må se nærmere på. Det drejer sig om Oleg, Rakels søn, som er blevet arresteret for et narkotikarelateret mord.

Med vanlig sans for spændingsfelter skriver Nesbø læseren ind i et hæsblæsende drama i Oslos underverden. Samtidigt er dramaet menneskeliggjort gennem Oleg og Harrys forhold op gennem Olegs barndom. De menneskelige relationer er det, der gør denne krimi endnu bedre end de foregående.

Det er med andre en gedigen overdosis af spænding – det er en bog, der ikke kan blive læst hurtigt nok – jeg tror helt bestemt, at det ikke er sidste bind i serien om Harry Hole – men det står så helt for min egen regning.

Fader Vor

Anmeldt af Eline Andersen

 

Morten Sabroe: Fader Vor
Politikens Forlag 2011
293 sider
Pris 300 kr.

Du som er i himlen – skrev Morten Sabroe – da han leverede en velskrevet roman om sit forhold til sin mor. Nu lægger Sabroe endnu en strofe til bønnen med Fader Vor, som er en tilsvarende roman om han far.

Det er en lige så velskreven bog som bogen om moderen. Og der er ingen tvivl om, at var bogen om moderen svær at skrive, så var Fader Vor nærmest umulig at skrive for Sabroe. Denne kamp om ordet, historien, følelserne og formidlingen nærmest skriger gennem hver side. Det gør ondt at skrive om det problematiske forhold til den kendte far. Det gør ondt at læse om. Det efterlader en kulde i margin og jeg forstår godt, at Sabroe først får rigtigt hul på romanen, da han vælger at tage til Thailand og varmen for at fuldføre sit projekt. 

Fader Vor er således på en gang varm og kold og i sin klare enkelthed et vidnesbyrd om, at relationer mellem mennesker både skal og bør holdes ved lige – hele tiden. Det er hvad livet egentlig handler om og således også denne smukke fortælling om en faderskikkelse, som ikke slog til som fader.

Havfruens død

Anmeldt af Ib Ahnfeldt-Mollerup

 

 

 

Søren og Morten Ellemose: Havfruens død

Byens forlag 2011

545 sider

Pris 299 kr.

Denne bog er tredje bind i trilogien om den
superintelligente psykopat og terrorist Sebastian de la Cour. Første bind hed
Manus Albino og var en glimrende krimi, både spændende og intelligent skruet
sammen. Andet bind, Fange nr. 21, levede ikke helt op til første bind, den
sluttede uafklaret, Sebastian fik dronningen slået ihjel, men vi fik ikke at
vide hvordan, og Sebastian blev ikke fanget og stillet til regnskab, men alt
det råder nu tredje og sidste bind bod for. Denne bog er da også bedre end
Fange nr. 21 og formår at holde læseren fast gennem alle 545 sider. Dronningen
er død, nationen kastes ud i talrige terrorhandlinger mod dansk kultur, den
lille havfrue, Rosenborg, skagensmalerne, alle begået på foranledning af
Sebastian, og som et punktum bebuder Sebastian, at han på en bestemt dato og klokkeslæt
vil sprænge en atombombe i København. Tvillingerne Søren og Morten Ellemose har
gjort det imponerende at skrive flere end 1000 sider krimi på et år, de må
gerne skrive noget mere, jeg skal nok læse det.