Solea

Anmeldt af Ib Ahnfeldt-Mollerup

 

 

 

Jean-Claude Izzo: Solea

Oversat af Jesper Tang

Labyrint 2011

268 sider

Pris 199kr.

Jean-Claude Izzo døde I år 2000. For inden nåede han at
udgive sin sin fremragende Montale trilogi, og de to første bind er anmeldt
her. Nu foreligger så tredje bind oversat til dansk, og det er godt. Alle tre
bøger foregår i Marseille, og det skinner igennem, at Izzo elsker den by, selv
om han ser den gennemsyret af kriminalitet og korruption. Fabio Montale er
tidligere strømer, han har næse for forbrydelser og er i stand til at klare sig
selv. Han bor i et lille hus ved vandkanten, hans livs kærlighed har i denne
bog forladt ham, og en veninde, Babette, er taget til Rom, hvor hun arbejder på
at finde belastende materiale om mafiaen. Det lykkes hende så godt, at mafiaen
vil hende til livs for enhver pris. Men mafiaen kan ikke finde hende. Montale
ved godt, hvor hun er gemt bort på en ødegård i bjergene, og nu vil mafiaen
have Montale til at røbe hendes skjulested. Hvis han ikke gør det, vil de dræbe
hans venner en efter en, og det gør de med et snit gennem halsen. Det lyder som
en umulig sag at løse, kan man snyde mafiaen og slippe godt fra det? Hvordan
det går skal man unde sig at læse. Bogen er dejligt dyster, knald spændende, og
trilogien vil gå over i historien som en klassiker.

Dette indlæg blev udgivet i Bøger. Bogmærk permalinket.

En Kommentar til Solea

  1. Christina skriver:

    Jeg har læst de første to bøger af Jean-Claude Izzo, men aldrig den tredje – Det bliver jeg dog nødt til, for som du siger, så er det jo klassikere:)

Skriv en svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>