Feltherrer, Montgomery, Patton og Rommel

Anmeldt af Ib Ahnfeldt-Mollerup
 
 

Terry Brighton: Feltherrer

Montgomery, Patton og Rommel i krig

Oversat af Svend Rybner

Thaning og Appel 2010

432 sider

Pris 350 kr.

 

Terry Brighton, som er museumsinspektør, har gransket et væld af kilder for at kunne skrive denne bog. Han er sluppet fint fra det. Vi følger de tre generaler fra kampene i Nordafrika til krigens slutning i 1945 med en detaljeret plan for, hvordan de enkelte hære blev opstillet og fungerede. Dertil får vi en masse at vide om de tre generaler. Hvordan var de så? Kort fortalt var de nogle rigtig store dumme svin. Montgomery var en lille pisten mand med en fistelstemme, og han var lidt for glad for unge drenge. Hans planlægning af slag og fremrykninger var pertentligt planlagt, og Rommel siger om ham, at han aldrig begik en betydende taktisk fejl. Men han var nølende i kampsituationer og havde et gevaldigt ego, som han aldrig tøvede med at fremhæve. Amerikaneren Patton var hans modsætning. Han var brovtende grov med et profant sprog, når han talte til sine tropper iført hjelm og ridepisk. Han kæmpede næsten planløst med udfald, hvor han ikke tolererede retræte. Hans åbne grove mund skabte bestandigt politiske problemer. Men hold da op, hvor han kunne slås. Rommel, ørkenræven, dukkede altid op de rigtige steder, og han havde en fingerspidsfornemmelse for, hvor og hvornår han skulle komme med et overraskelsesangreb. Han var Hitlertro til det sidste, men trods det var han den mest sympatiske af de tre generaler.

Bogen er spændende og kan meget varmt anbefales.

Renselse

Anmeldt af Ib Ahnfeldt-Mollerup
 
 

Sofi Oksanen: Renselse

Oversat af Helena Idström

Rosinante 2010

360 sider

Pris 300 kr.

 

Sofi Oksanen er finne, og dette er hendes debutroman på dansk. Hun er et stortalent, og romanen er solgt til 23 lande samt tildelt Finlandia prisen. Alt dette er fuldt fortjent. Handlingen udspiller sig dels i et renskuret estisk køkken i starten af 90erne, dels i 1940erne, hvor landet var besat af Sovjetrusland. Aliide Truu er en gammel estisk kvinde, der lever isoleret ude på landet, og Zara er en ung russisk kvinde på flugt fra sine alfonser. Zara søger tilflugt hos Aliide, og et spil om slægt, kærlighed, svig og grusomheder udspilles for os.

Det er gribende og poetisk fortalt, så man ikke kan lade være med at læse videre. Jeg kan kun give denne bog mine allerbedste anbefalinger.

Det 13. spil

Anmeldt af Eline Andersen

 

 

 

Morten Sabroe: Det 13. spil

Politikens Forlag 2010

344 sider

Pris 250 kr.

 

Arthur Hellmanns liv er ved falde fra hinanden. Han er en mand i sin bedste alder men lander i et psykologisk helvede – hvor han ikke selv kender vejen tilbage. Rutsjeturen starter med, at han kommer i besiddelse af en pung, som tilhører en ung kvinde med et udenlandsk navn. Pungen leder ham ind i et djævelsk spil, hvor han ikke spiller hovedrollen, men det gør derimod hans obsternasige datter og den kvinde, som har tabt pungen.

 

Det 13. spil er farlig bog – som en dæmonisk rejse fra Kongens København til Thailand og Cambodja og retur – det er et spil, som er designet af det onde i sjælen og bogen taler det onde frem side for side. Jeg er glad for, at det er højlys dag nu og sommervarmt 😉

Englen Angelologi

Anmeldt af Ib Ahnfeldt-Mollerup
 
 

Danielle Trussoni: Englen, Angelologi

Lindhardt og Ringhof 2010

Oversat af Poul Bratbjerg Hansen

Pris 300 kr.

620 sider

 

Angelologi har Trussoni valgt at kalde sin spændingsroman, læren om engle. Og vi får sandt for dyden lært noget om dem. Tag Dan Brown, kryds ham med Umberto Eco, og voila der har du Trussoni. Engle er nogle, der findes i himlen men kan påkaldes. Halvengle findes på jorden, engle krydset med mennesker, de hedder Nephilimer og er nogle ækle, voldelige skabninger, der går og putter med deres mere eller mindre flotte vinger. Der er en kamp mellem Nephilimerne og nonnerne på Sankt Rose kloster i New York, en kamp om at finde de indespærrede engle, vægterne, og ikke mindst den lyre, som ærkeenglen har kastet ned til dem.

Kampen går ikke stille af sig, men hvem der finder lyren skal du selv finde ud af.

Bogen er spækket med henvisninger til angelologisk materiale, som jeg vælger at tro på findes.

Det er en god og fængslende bog i al sin utroværdighed, og Trussoni sidder lige nu og skriver på en fortsættelse, den vil jeg også læse.