En helt anden historie

Anmeldt af Ib Ahnfeldt-Mollerup
 
 

Håkan Nesser: En helt anden historie

Modstryk 2008

520 sider

Pris 300 kr

 

Håkan Nesser er ikke nogen begynder i skrivefaget. Dette er hans 17. bog, og den er fremragende. Vicekriminalkommisær Barbarotti holder ferie på Gotland sammen med sin kæreste, da han får et brev, der ganske kortfattet fortæller, at en navngiven person vil blive myrdet. Han må afbryde sin ferie og gå på morderjagt, da personen findes stukket ihjel. Men der kommer flere breve og flere mord, og politiet er stort set på bar bund. Ind i historien flettes en fortælling om nogle dage i Frankrig 5 år tidligere, og det er blændende gjort. Selv om politiet sværmer rundt uden spor, mens de spiller morderens spil, er bogen helstøbt, og løsningen er logisk. Vi skal også følge med i Barbarottis privatliv, får han sin Marianne?

Sproget er flot og glidende, og bogen er konstant spændende. Den kan varmt anbefales.

Mordet på imamen

Anmeldt af Eline Andersen

 

 

 

Paul Smith: Mordet på imamen

Hovedland 2008

256 sider

197 kr.

 

Denne her bog er en fiks blanding af krimi og filosofi. Forfatteren lægger ud med at konvertitten, Wahid Abu Svensson – med øgenavnet "Imamen" – bliver halshugget i dybt inde i en skov i det nordlige Halland.

 

Mordet bliver i første omgang lavt prioriteret af politiet, som formoder, at det er den lokale nazist, som står bag. Men så bliver en  anden imam, denne gang i Danmark, myrdet. Den pensionerede Jan Åkeson, bliver sat på sagen. Åkeson har bl.a. udmærket sig ved at opklare Palme-mordet. Man frygter nu, at Mellemøsten vil tro, at det er den danske stat, der står bag mordene.

 

Paul Smith blander fakta og fiktion og fiktion med filosofiske kommentarer til forholdene i Danmark og Sverige. Drivet og hovedhandlingen i Mordet på imamen er dog ren og skær fiktion og af den gode slags.

Profeten

Anmeldt af Ib Ahnfeldt-Mollerup
 
 

Ole Frøslev: Profeten

People’s press 2008

332 sider

Pris 249 kr.

 

Forfatteren skriver på omslaget af denne bog, at dette er en politiroman. Og det er lige, hvad det er. Vi er i 1943 i København, og vi følger nøje arbejdet på en lokal politistation i den svære besættelsestid. Der er små og store sager, mens politiet kører rundt og passer deres arbejde på cykel og, hvis det virkelig haster, på motorcykel. Biler, det er noget tyskerne har.

En ældre dame findes død i sin lejlighed. På grund af to kopper i køkkenet får politiet mistanke om en forbrydelse, og det viser sig da også, at damen er bedøvet og kvalt med en pude. Nu følger efterforskningen, der peger på en lægprædikant som den skyldige, men det kniber med at finde ham. Det er ham, der er profeten.

Bogen er skrevet lige ud ad landevejen, og den er elementært spændende. Den afdækker det svære forhold til besættelsesmagten og til sabotørerne, hvis gerninger jo aldrig fører til afklaring og arrestation.

Dette er forfatterens fjerde roman, og den bør tjene ham til ære.

Da tiden holdt op

Anmeldt af Ib Ahnfeldt-Mollerup
 
 

Göran Sahlberg: Da tiden holdt op

Samleren 2008

255 sider

Pris 249 kr

 

Dette er Gören Sahlbergs debutroman, og hvilken debut. Vi er i 50’ernes Sverige, og vores fortæller er bare 7 år. Han nærer en næsegrus beundring for sin tøffelheltede far, der er lægmandsprædikant, og det er lige præcis det, som sønnen også gerne vil blive til. Trods sin alder kan han både læse og skrive, og hans største kærlighed er en skrivemaskine, hvor moderen har fjernet farvebåndet, han skal leve et normalt børneliv og ikke sidde skrivende på begravelsestaler, siger hun. Faderen har guds plan hængende som en planche på væggen, og sønnen venter konstant på trængselstiden og dommedag.

Da begge forældre falder væk en tid på grund af moderens graviditet, må Viola tage over. Viola er kassedame i supermarkedet, og hun elsker at kramme små drenge ind til sin fagre barm. Viola er betaget af Dag Hammerskjöld, der lever et normalt ferieliv i Skåne tæt ved Violas barndomshjem. Hun tager drengen med hjem, og sammen prøver de at liste sig ind på FN generalsekretæren.

Bogen er gennemsyret af en lun humor og af en ægte kærlighed der fascinerer læseren. Her er et lille drengesind, der bevæger sig på fantasiens vinger i de voksnes verden. Tiden holder op på bogens allersidste side. Måske går den i gang igen.

Ulykkesfuglen

Anmeldt af Benedicte Ellekjær
 
 
Camilla Läckberg: Ulykkesfuglen

People’s Press 2008

351 sider

Pris 299 kroner

 

”Ulykkesfuglen” er Camilla Läckbergs fjerde krimi, og den befæster hendes plads blandt de bedste svenske krimiforfattere. Hendes krimier med Patrick Hedström og hans kolleger på Tanumhedes politistation er solgt i over 2 millioner eksemplarer alene i Sverige. Dertil kommer, at de er solgt til 18 lande og filmatiseret som tv-serie. Hvad er det, der er så fascinerende ved de mord og andre grusomheder, der løber løbsk i lillebyen Fjällbacka? Det vrimler jo for tiden med krimier med de samme ingredienser. Så hvad er det, forfatteren kan? For det første kan hun strikke et sindssygt spændende plot sammen, og hun sørger for, at spændingskurven er støt stigende. For det andet inddrager hendes krimier også den private sfære, samlivet mellem Patrick og hans forfatterkæreste Erica. Læserne får et grundigt indblik i parrets samliv og de problemer, der udfolder sig der. Läckberg skildrer med nerve og indlevelse parrets intime liv, og i ”Ulykkesfuglen” skal der snart være bryllup, svigermor blander sig utidigt, brudekjolen strammer, og Patricks overskud drænes i jagten på en seriemorder. Ericas søster, Anna, som i den foregående bog slog sin mand ihjel i nødværge, har måske en romance kørende med Ericas tidligere mand. Og der er mere at samme slags. Læserne får spænding, parret med en tæt skildring af tosomhedsproblemer, de fuldt ud kan identificere sig med. Netop disse skildringer af personernes privatliv har fået flere anmeldere til at råbe op om femikrimier, livsstilskrimier, menstruationslitteratur forklædt som kriminalromaner og lignende. Men salgstallene taler altså deres eget sprog og frikender hende for kritikken. Alligevel synes undertegnede anmelder, at Läckberg skulle skrue en smule ned for samlivsfortællingerne og en smule op for krimimaskinen, så den i højere grad kører et sololøb. Dette er en lille svaghed ved bøgerne, men overstråles af plottets ulidelige spænding: ”Ulykkesfuglen” åbner med en singleulykke, hvor en kvinde findes omkommet i sin bil. Kvinden har en alkoholpromille på 6,1. Men – viser det sig – hun drak notorisk aldrig alkohol. I mellemtiden invaderes Fjällbacka af et reality-show, og en af deltagerne, Barbie, bliver myrdet. Er der en sammenhæng mellem de to mord, er en seriemorder på spil? Patrick får i øvrigt selskab af en ny kollega, den fittnesstrænede, smukke og stærke Hanna Kruse. De to kommer på arbejde. God læselyst! 

I denne stille nat

Anmeldt af Benedicte Ellekjær
 
 
Mari Jungstedt: I denne stille nat

People’s Press 2008

335 sider

Pris 269 kroner

 

Mari Jungstedt debuterede i 2007 med krimien ”Den du ikke ser”, hvor læserne blev præsenteret for politiinspektør Anders Knutas, den allestedsnærværende journalist Johan Berg samt den gifte skolelærer Emma, som også er kæreste med Johan. Det samme persongalleri er til stede i Jungstedts anden krimi ”I denne stille nat”. Vi er på Visby politistation på Gotland, og Anders Knutas efterforsker mordet på den fordrukne fotograf Henry ”Blitzen” Dahlström. Denne findes myrdet umiddelbart efter at have vundet den store gevinst på travbanen. Nogle få uger senere falder den første sne tungt over Gotland, det er første advent, og den 14-årige pige Fanny Jansson forsvinder sporløst. Inden længe efterforsker Anders Knutas to mord, og i opklaringsfasen får læserne indblik i Fannys tragiske liv med en alkoholiseret mor og en far, der aldrig er der, hvilket betyder, at Fanny reelt er overladt til sig selv. Et ensomt pigeliv, der søgte trøst hos hestene i stalden. Men hvem slår en lille pige ihjel? Kendte hun sin morder? Og hænger de to mord sammen? Journalisten Johan blander sig og dukker op på de mest utænkelige steder, og samtidig skal han pleje sit forhold til sin kæreste Emma. Efterforskningen trækker ud, politiet mangler de afgørende spor, og pressen er på plads som ventende gribbe. Jungstedt er dygtig til at kreere et plot, der er dramatisk nærvær i skildringen af morderens psykologi, og der er troværdighed i dialogerne mellem Knutas og konen og mellem Johan og Emma. Hvem morderen er, skal selvfølgelig ikke røbes her, men Anders Knutas får sit livs værste overraskelse!

Tranedun

Anmeldt af Benedicte Ellekjær
 
 

Eske K. Mathisen: Tranedun. Samlet poesi 2004-2008

Bebop 2008

72 sider,

Pris 150 kroner

 

Eske k. Mathiesen har levet et tyst forfatterliv. I over 40 år har han udgivet sine vildsomme, underfulde og særegne tekster i kataloger, særtryk og tidsskrifter og nu med ”Tranedun” gennem Bebop, Asger Schnacks enmandsforlag. Det er et frodigt forfatterskab, men denne er parret med en konsekvent anti-etablerethed. Tystheden, ubemærketheden, uanseligheden er hans forfattermæssige vandmærke. Men tag ikke fejl, for bag denne tilbageholdenhed finder vi en digterhånd, som ødselt og finurligt stilsikkert har leveret et utal af digte, kortere prosastykker, fabler, m.m. gennem årene. I ”Tranedun”, har forfatteren samlet digtene fra de sidste 5 års særudgaver og suppleret med hele 30 nye tekster. Foruden ”Tranedun” er følgende digtsamlinger repræsenteret: ”Fra Villa Bergshyddan”, ”Landet rundt”, ”Raderinger”, ”Stikkelsbær” og ”Træpenge”.  Titlen er ikke tilfældig, for forfatteren har noget med fugle, det svirrer med vinger i mange af hans digte, således også i ”Tranedun”: ”Strandskaden, som af Vorherre fik/en rød blyant i stedet for næb,/klager ustandselig over,/at den hele tiden skal spidses”. Den poetiske nænsomhed i besjælingen finder her sammen med humoren. Dette er hans varemærke. Digtene bliver aldrig abstrakte ordlege, der er altid en jordforbindelse, idet flora og fauna er iøjnefaldende til stede i digtene. Disse naturdigte finder vi mange af især i ”Tranedun”, ”Raderinger” og ”Stikkelsbær”: ”Sidste gang jeg så gårdens gamle trækhest,/en bred belgier med hvid, flagrende manke,/forsvandt den ind i birkelunden, der så småt var/ved at få et rødligt forårsskær i kronerne,/og den satte sine store hove så forsigtigt/som vi andre plukker anemoner”. I ”Træpenge” og ”Landet rundt” dominerer kortprosaiske fabler, ofte med humoristiske pointer: ”Det var ikke bare bøger. Den kongelige bibliotekstyv stjal/også de kvindelige studerendes cykelpumper. Så stod de/der med en flad og uden pumpe, og så kom han/tilfældigvis forbi med sin pose fyldt af inkunabler. Skal du/have hjælp, min pige?”

Er man til lyrisk bårne svævende tekster med jordforbindelse – og paradokser – og kortere prosastykker med skæve vinkler og barok humor, så grib ud efter ”Tranedun” og put den i lommen. Find så den nærmeste bænk i foråret og slå dig ned: ”Nu har krokusserne i plænen/tændt landingslysene, tranerne kan komme”. 

Mand i mørke

Anmeldt af Ib Ahnfeldt-Mollerup
 
 
Paul Auster: Mand i mørke
Per Kofod 2008
224 sider
Pris 279 kr.
 
Man er altid i godt selskab med Paul Auster. Det gælder også denne bog. August Brill kan ikke sove. Han bor hos sin datter efter en ulykke, der kvæstede hans ene ben. Sammen med datteren bor også hans eneste barnebarn i huset. Hun har sår i sjælen.En nat er lang, når man ikke lukker et øje, og Brill digter en historie i nattens forløb. I denne historie vågner en mand op i et dybt hul, som han ikke selv kan komme op fra. Han hedder Owen Brick, og da han bliver hjulpet op fra hullet viser han sig at være korporal i hæren. Der er en borgerkrig i gang i USA med mange ofre, og Brick får den opgave at afslutte krigen ved at dræbe den mand som digter historien — han hedder August Brill. Så der er parallelle universer her. Der er historier om kærlighed og svig, der væves ind i andre historier så elegant at man kun kan fryde sig.
Hatten af for Paul Auster.

 

 

 

Grænsen

Anmeldt af Eline Andersen

 

 

Knut Faldbakken: Grænsen

Forlaget Vindrose 2008

299 sider

Pris 299,95 kr.

 

Det er vinter, og en ung pige ligger død i vejkanten i sneen i grænselandet mellem Norge og Sverige. Det er et sted i nærheden af Elverum på Trysilvejen. Stednavnene klinger af skiferier og puddersne – men handlingen er langt fra en ferie for overbetjent Jonnfinn Valmann fra Hamar politi.

Vi hvirvles ind i en snestorm af grænsekriminalitet med bl.a. handel med østeuropæiske prostituerede, hårde stoffer og våben.

Forfatteren har en fint blik for mennesker og miljøer i den norske provins, og han bruger det præcist til at tegne et billede af skurke i flere forskellige ligaer og på hver sin side af lov og landegrænser. Grænsen er den første Jonnfinn Valmann-krimi, som er oversat til dansk.Det er en rigtig god krimi, som tryllebinder fra første side. Læs den gerne på vej til Trysil på skiferie – for den hører til i feriebunken af gode bøger, hvor bl.a. Anna Grues: Dybt at falde også ligger helt naturligt og med samme tema som plot.

Citroner til Vorherre

Anmeldt af Eline Andersen

 

 

Simon Grotrian: Citroner til Vorherre – bønner

Borgen 2008

53 sider

Pris 175 kr.

 

Det kan siges så enkelt og præcist. Forfatter Simon Grotrian har samlet 40 moderne bønner, som jeg rodløs, troløs og fantasiløs kan bruge, hvis eller når jeg allermest har brug for det. Jeg kan bruge dem som inspiration og beskrivelse af de alment menneskelige følelser som angst, sorg, bekymring, glæde og håb.

Der er de traditionelle morgen- og aftenbønner men også små tekstperler til så moderne udfordringer som integration af flygtninge og indvandrere.

 

Citroner til Vorherre er som c-vitamin til en vintertræt sjæl. Som det sure til det søde og salte i livets mange faser. Ikke spor frelste men konstruktive i deres enkelhed.