Vildmark

Anmeldt af Ib Ahnfeldt

ofeigur

Ofeigur Sigurdsson: Vildmark

Oversat af Rolf Stavnem

Gyldendal 2016

336 sider

Pris 300 kr.

Sigurdsson ved noget, om filosofi, om historie, om geografi og en masse om vildmarken i Island. Det vil han gerne fortælle os om, og det gør han saftsusemig så overbevisende, at jeg sidder i stolen og fryser mine ben til sorte stumper. Vi følger Bernhard Fingerbøl, som er stednavneforsker. Han vil finde Islands største gletsjer og den klippe, som kaldes fingerbøl. Bernhards historie fortælles retrospektivt ud fra et brev, som Bernhard skrev, mens han var forsvundet på isen – eller i isen. I Island er der ikke gletsjere, der er jøkler, som er tunger af Is, der strækker sig ud over fjeldet med smeltefloder under sig, som i sidste ende løber sammen med andre floder og ud i havet. Det kan være praktisk at vide, at Island blev beboet i 900 tallet, landnamstiden. Tilbage til Bernhard. Han falder i en isspalte, men han får efter lang tid arbejdet sig op og tilbage til civilisationen. Den fabelagtige, lesbiske dyrlæge dr. Lassi amputerer hans ene ben, balde og kønsorganer med en vinkelsliber. Dr. Lassis noter blander sig med Bernhards, og mand skal lige holde tungen midt i munden, når man skal finde ud af, hvem det er der nu skriver. Historien er meget detaljeret, f.eks. får vi en ti siders opremsning og historie om selvmordere på Island gennem flere hundrede år. Bogen er sprælsk, men man slipper den ikke, han kan bare fortælle ham Sigurdsson.

 

 

Det var så den vinter

Anmeldt af Ib Ahnfeldt

nors

Dorthe Nors: Det var så den vinter

Gyldendal 2016

178 sider

Pris 200 kr.

Dorthe Nors bor ude ved Vesterhavet. Hun er kandidat i nordisk litteratur og kunsthistorie, og hun har en dejlig poetisk åre. Gennem de seneste 15 år har hun udgivet romaner, noveller og kortromaner, og nu kommer så kortromanen ”Dage” sammen med kortromanen ”Minna mangler et øvelokale”. De er tidligere udkommet hver for sig i 2010 og 2013. Egentlig vil jeg hellere kalde disse udgivelser langdigte, for de er fortryllende med deres nummererede linjer og knækkede prosa. ”Dage” begynder således:

Det var så den vinter

tænkte jeg og kiggede på årets sidste krokus

de har lagt sig til jorden

og jeg var i tvivl

Skældte en hel skole ud, fordi en enkelt sætning plager mig

 

”Minna mangler et ’øvelokale” er lidt anderledes. Det er bygget op af hovedsætninger, der næsten alle starter med et navn og linjerne er ikke nummererede:

Minna præsenterer sig selv

Minna er på Facebook

Minna er ikke en dag over fyrre

Minna er komponist

Minna kan spille fire instrumenter

Minna har mistet sit øvelokale

Jeg kan godt lide disse langdigte. Man kommer ind i dem og følger den bevidst lidt springende handling, så det er en god bog, dette her, en bog, man skal læse igen.

 

 

 

 

 

Den hengivne Hr. X

Anmeldt af Ib Ahnfeldt

hr x

Keigo Higashino: Den hengivne hr. X

Oversat af Jonas Steno Olsen og Mette Holm

Modtryk 2016

307 sider

Pris 214 kr.

Dette er en perle af en kriminalroman, som man skal nyde i store bidder. Vi er i Tokyo. Hovedpersonen er en midaldrende kvinde med meget smukke øjne. Hun er fraskilt, har en lidt vanskelig teen age datter, og hun arbejder med at levere madpakker til kunderne i en butik. Hendes tidligere mand er voldelig og forfølger hende for at få penge. Bogen starter faktisk med, at hun i selvforsvar kvæler ham med en ledning, så han dør. Ind i historien kommer hendes genbo i opgangen, han har hørt, hvad der var foregået og tilbyder at hjælpe med at bortskaffe liget og give hende et alibi. Denne genbo er matematiklærer og er højt begavet med en logisk tankegang, der rækker langt ud over det vanlige. Politiet er grundige, mistænker naturligvis kvinden for mordet, men det er svært at bevise noget. De tjekker alt lige fra fingeraftryk på en stjålet cykel til købte biografbilletter, men de kommer ingen vegne. Som læser tænker man, hvordan skal det her ende, for alt er logisk tilrettelagt, og en fysikprofessor må hjælpe med at lave en slutning. Bogen er spændende, så man næsten ikke kan lægge den fra sig, den er velskrevet og kombineret så englene synger. Det er en af de bøger, jeg ikke giver videre men beholder selv. Vælg den til din næste ledige aften, det vil du ikke fortryde.

 

 

Har du selv haft en familie

Anmeldt af Ib Ahnfeldt

clegg

Bill Clegg: Har du selv haft en familie

Oversat af Jakob Levinsen

Gyldendal

320 sider

Pris 300 kr.

Dette er Cleggs debutroman, og den er i hvert fald læseværdig. Vi er i en by i Connecticut med en blandet befolkning af hvide og farvede. Den centrale familie er den hvide fraskilte June, hendes eksmand og hendes meget unge farvede kæreste Luke, Junes datter Polly og dennes forlovede Will, faktisk skal de giftes dagen efter denne skæbnetunge dag. Der sker nemlig en gaseksplosion i huset, hvor alle dør undtagen June. Det lammer June og knap er alle de døde begravet, før June stikker af i sin bil og kører vestpå. Ingen ved hvorhen. Vi møder nu et galleri af personer, som på en eller anden måde er forbundet med de døde og har en i reglen belastet historie at fortælle. Det er godt lagt til rette og tænkt det her. De mennesker, vi møder, kan vi ikke med det samme siger, hvor de falder ind, men der er social deroute, fængselsophold, kræft, afhængighed af stoffer, voldtægt med døden til følge, livet er ikke let i disse miljøer. Skarpest står Lydia, den hvide mor til den farvede Luke. Hun er køn, fraskilt, udstødt i byen men vækker en stille sympati hos læseren. Det har været en fornøjelse at læse bogen, tingene bliver sagt, som de er, og der er en spænding i den, som er svær at definere. Det er ikke uden grund, at denne bog blev nomineret til Man Booker- prisen sidste år.

Den fremmede

Anmeldt af Ib Ahnfeldt

fremmede

Harlan Coben: Den fremmede

Oversat af Poul Bratbjerg Hansen

Gads forlag 2016

333 sider

Pris 250 kr.

Coben har en solid forfatterkarriere bag sig, han sælger i alle verdens lande og sælger godt, for det er spændende stof han skriver: Krimier. Denne bog har således været på New York Times bestsellerliste som nr. 1, og når man læser bogen, så ved man hvorfor. Den er lidt speciel denne her. Her er en velfungerende familie tilsyneladende uden problemer, men så bliver faderen antastet af en ”fremmed”, som på internettet har hacket sig ind på familiens computer og fundet hemmeligheder, som hans kone har. Den fremmede fortæller om dem, hustruen har åbenbart ikke betalt afpresseren, og manden går hjem for at tale med sin kone. Det skulle han aldrig have gjort. Den ”fremmede” lever af afpresning af mennesker, som i det skjulte har økonomiske eller personlige hemmeligheder. Og han har en hel stab til at trylle snavset frem. Der er imidlertid også andre agenter i spil, som benytter sig af drab, og som blander sig i vores plot. Det har været spændende læsning dette her, spændende og velfortalt. Tag den med på sommerferien sydpå, så ved du, hvad tiden skal gå med.

Kvinden i graven

Anmeldt af Ib Ahnfeldt

kvinden i graven

Julia Heaberlin: Kvinden i graven

Oversat af Rebecca Bailey

Politikens forlag 2016

380 sider

Pris 150 kr.

Julia Heaberlin er amerikaner, hun bor med sin familie i Dallas, og hun har ernæret sig som journalist og redaktør. Tidligere har hun skrevet flere bøger, men det er denne, som har gjort hende rigtig kendt. Bogens amerikanske titel er Black-Eyed Susans, og det er næsten en bedre titel end den danske. Kvinden hedder Tessa, og hun er 16 år. Hun bliver fundet på en mark gravet ned sammen med 2 andre kvinder, men i modsætning til disse er Tessa i live. Hun har imidlertid amnesi for, hvad der er sket, og så er hun blevet blind. Hun kan derfor ikke fortælle, hvad der er sket, og hvem den skyldige er. På findestedet er der mange gule blomster, der er sorte i midte, og disse blomster forfølger henne gennem årene. Vi springer mellem 1995 og nutiden, og det er gjort meget behændigt, så det ikke generer læsningen. Tessas bedste veninde Lydia forsvinder med sin familie uden at Tessa ved hvorhen. Naturligvis får Tessa psykologbistand, men det hjælper hende ikke rigtig. Hun får dog sit syn tilbage. Plottet er skruet rigtigt sammen, og historien er spændende og særdeles velfortalt. Jeg kan godt forstå, at den er solgt til udgivelse i flere lande.

Hemingway En mand og en myte

Anmeldt af Ib Ahnfeldt

hemingway

Bo Tao Michaëlis: Hemingway, en mand og en myte

Gyldendal 2016

360 sider

Pris 300 kr.

Hemingway 1899-1961 har som mand mere end som forfatter sat sig sine spor i eftertiden. Han dyrkes på Cuba, hvor han levede de sidste 20 år af sit liv. Hans mærkedage fejres og mennesker kommer langvejs fra for at konkurrere om, hvem der ligner Hemingway mest. Så Hemingway forstod at iscenesætte sig, men ret skal være ret, han kunne også skrive, og jeg har læst det meste af hans værker, det gjorde man jo i halvtredserne og tresserne. Jeg kan forstå på denne biografi, at jeg ikke nær har fået det hele ud af hans bøger. Michaëlis skriver bragende godt, og han er også i den grad inde i sit stof, at det kun kan imponere. Hvordan var så Hemingway som mand. Chauvinist, skørtejæger, der pralede overdrevent med sine erobringer, gik på storvildtjagt i Afrika og skød mere storvildt i sine historier end i virkeligheden. Han var gift fire gange, vi får historien om hans ægteskaber, og han har sandt for dyden ikke været nem at være gift med. Han havde et livslangt alkoholproblem. De sidste mange år af sit liv drak han fra morgenstunden en flaske Gordons gin om dagen plus det løse, vin, rom, øl og hans specielle drink på yndlingsbaren i Havanna. I 1953 fik han Pulitzerprisen og i 1954 fik han Nobelprisen for Den gamle mand og havet. Det var fuldt fortjent. Det er en pragtfuld tidløs bog, som man kan lægge lige så meget symbolik i, som man vil. Michaëlis fortæller os, at Hemingway væddede med gutterne i baren om, hvem der kunne skrive den korteste roman. Hemingway vandt, han skrev kun fire ord: Børnesko sælges, aldrig brugt. Det siger meget om, hvordan hans bøger indeholder lige så meget mellem linjerne som på linjerne. Hatten af for Michaëlis, der har vist os denne gamle, fede alkoholiker, der sloges med sine familiære depressioner og endte med at skyde sig.

 

De søvnløse

Anmeldt af Ib Ahnfeldt

søvnløse.jpg leine

Kim Leine: De søvnløse

Gyldendal 2016

208 sider

Pris 250 kr.

Kim Leine skriver fra Grønland. En situationsrapport fra engang i fremtiden, vi skriver 2025. Der er krig i Europa, men det mærker man ikke meget til i Tasiilaq i Østgrønland, den by, der tidligere hed Angmassalik. Omdrejningspunktet er sygehuset i byen, hvor distriktslægen Gordon har fået en aldrende læge til at hjælpe sig. Gordons kone arbejder som sygeplejerske, og hun har ikke noget imod mandens amorøse affærer. En tysk, kvindelig turist ligger med brækkede ankler, og en kronisk psykiatrisk patient, der er i antipsykotisk behandling, går næsten nøgen ud i fjeldet. Det er sommer men jo ikke rigtig varmt, kun lyst døgnet rundt. Der er mennesker ude at lede efter ham, og Gordon tager også af sted. Man fornemmer tiden i Grønland, den varer længere end tid varer her. Det er ikke fordi der sker store, voldsomme ting i denne bog. Den skøjter med små korte sætninger gennem en næsten dagligdag på et Grønlandsk sygehus. Nogle ting kan jeg ikke genkende fra mine tre år på nordgrønlandske sygehuse og på østkysten. Vi havde ikke patienter gående rundt på afdelingen med dropstativer, hvis de kunne gå, kunne de også drikke selv. De bruger Fenemal som injektion til den psykotiske. Det findes i dag ikke i Danmark, men måske gør det i 2025. Jeg tvivler. Trods alt er det lidt som at komme hjem at læse Kim Leine. Han kender til det, og det mærker man. Sproget er jeg ikke begejstret for. Der er for meget: Siger han… svarer hun, hun siger osv. Næsten som at læse en lærebog i tysk for begyndere. Men læs den og lad dig indfange af den grønlandske stemning.

Shakespeare, kærlighedens digter

Anmeldt af Ib Ahnfeldt

shakespeare

Shakespeare: Digte og sonetter

Oversat og nyfortolket af Bjarne Gertz

Det poetiske Bureaus Forlag 2016

774 sider

Pris: 350 kr.

Det er Shakespeare år i år, 400 året efter hans død. Der er tidligere udgivet oversættelser af sonetterne, først i 1885, dernæst i 1944 og til sidst i 2007. Men denne her oversættelse og dermed tolkning er bare det bedste, der er sket. Først får vi en introduktion på mere end 200 sider, der bestemt er læseværdig. Så får vi langdigtene Venus og Adonis, samt Lucretia og nogle andre halvlange digte, og så får vi alle sonetterne. Det unikke er, at Shakespeares originale tekster står på den ene side, og oversættelsen på den modsatte side, så vi selv kan dømme. Jeg synes, det er lykkedes over al forventning, og jeg tager hatten af for Gertz. Niels Brunse sidder i disse år også og oversætter Shakespeare, men han er ikke udkommet endnu, og det vil blive meget svært at gøre digtene og sonetterne bedre på dansk, end de er gjort her. Det er en fryd at læse og også spændende i sit indhold. Dette er jo tidløst, kærlighed, og det ved Shakespeare noget om, han var gift, havde børn, var biseksuel og havde en mørk dame som elskerinde. Disse forhold behandles i sonetterne, der bliver en lang historie om kærlighed, jalousi, sex med op og nedture. En engelsk sonet er bygget op af 14 linjer, hvor de sidste to kaldet coupletten er rimede og afslutter digtet. En dansk sonet er noget helt andet og bedst udført af Inger Christensen i Sommerfugledalen. Jeg vil have denne bog stående nær ved mig til læsning, når jeg vil have noget godt.

 

Tid til alting

Anmeldt af Ib Ahnfeldt

søelund

Lise Søelund: Tid til alting. Haiku over prædikerens bog

Forlaget Mellemgaard 2016

22 sider

Pris 130 kr.

Prædikerens bog står i det gamle testamente i bibelen. Bogen fylder i min bibel blot fem en halv side, og den består af små aforismer i 12 kapitler. Lise Søelund har nyfortolket en række af aforismerne i haiku form og givet dem et nutidigt indhold. Er det så lykkedes. Ja meget langt hen ad vejen. Søelund er loyal over for de gamle tekster, og hun er loyal over for haikudigtningens strenge form.

F.eks står der i bibelen:

Tid til at flænge og tid til at sy, tid til at tie og tid til at tale.

Søelund siger:

Børn slås i gården/ deres tøj rives itu/ mor står i døren.

Plaster på såret/ mormor syr tøjet sammen/ smerter fra såret

Tavshed i stuen/ alle tier og stirrer/ den salte tåre.

Kaffen serveres/ den dufter og smager godt/ vi taler sammen

Det er ikke hele prædikerens bog, der er taget i kærlig behandling, det er uddrag, men det ville have klædt bogen, hvis den originale tekst havde stået på den ene side og fortolkningen på den anden. Men alt i alt er det en god lille bog, brug den som værtindegave eller lad den ligge på dit bord og kig i den en gang imellem.

 

 

Gode bøger vi har læst